Gå videre til hovedindholdet

Afrikanske kæmpesnegle

 

Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten. 




Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen.


De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold.





Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop.

Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt.

Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve meget varme perioder. Bliver temperaturen over 30 grader, vil sneglen trække sit ind i sit hus. Derefter vil sneglehusets åbning bliver forseglet med et kalkholdigt sekret, som sneglen udskiller. Dette sekret tørre når sneglen kommer i kontakt med luft og vil derfor danne sig et ”låg” som gør at sneglen ikke udtørre. Sneglen kan ligge på denne måde i op til 3 år.

Den afrikanske kæmpesnegl kan producere enormt mange unger. I ét kuld kan der komme op til 200 æg og op til 5-6 kuld om året er ikke ualmindeligt.

Kæmpesneglen er kendt for at være en såkaldt hermafrodit, hvilket betyder at sneglen både er en han og en hun på én gang. I princippet kan sneglen befrugte sig selv, men dette sker dog yderst sjældent da det genetisk set ikke er fordelagtigt. 


Kilde:

Randers Regnskov – TROPICAL ZOO – AFRIKANSKE KÆMPESNEGLE. Lokaliseret d. 12-08-2020

https://www.regnskoven.dk/laerbevar/viden/dyreleksikon/vis/dyr/afrikansk-kaempesnegl/



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Besøg fra nygade børnehave - Pandebrød og marmelade med brandenæller.

Så fik vi gennemført vores forløb omkring brændenælder da Nygade Børnehave var på besøg på Campus. Vi startede ud med at hilse pænt goddag på alle børn, hvor efter vi fik tildelt en gruppe med 3 børn, 2 piger og 1 dreng. Vi startede ud med en navneleg og kort snak omkring brændenælder imens vi gik ned til parkeringspladsen hvor vi skulle finde dem. Vi snakkede om brændenældernes egenskaber på godt og ondt og ens for alle børn var at deres viden gik på at det brænder. Vi viste dem hvordan man kan tage fat i brændenælder uden at brænde sig. Alle børn var med og nysgerrige på dette og alle havde også fat i brændenælderne mere eller mindre uden at brænde sig. Vi fik samlet en god stak sammen og gik derefter tilbage til vores "base" hvor vi kiggede lidt på dem igennem et lup og havde en dialog ved hjælp at produktive spørgsmål såsom: Kan i mærke om det brænder? Hvad kan i se? osv. Vi kom også til at stille lukkede spørgsmåpl som de kun kunne svarer ja og nej til hvilket gjorde det...

Opstart på mini økosystem

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i...