Afrikanske kæmpesnegle

Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter. De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.

Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen.

De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold.

Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop.

Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt.

Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve meget varme perioder. Bliver temperaturen over 30 grader, vil sneglen trække sit ind i sit hus. Derefter vil sneglehusets åbning bliver forseglet med et kalkholdigt sekret, som sneglen udskiller. Dette sekret tørre når sneglen kommer i kontakt med luft og vil derfor danne sig et ”låg” som gør at sneglen ikke udtørre. Sneglen kan ligge på denne måde i op til 3 år.

Den afrikanske kæmpesnegl kan producere enormt mange unger. I ét kuld kan der komme op til 200 æg og op til 5-6 kuld om året er ikke ualmindeligt.

Kæmpesneglen er kendt for at være en såkaldt hermafrodit, hvilket betyder at sneglen både er en han og en hun på én gang. I princippet kan sneglen befrugte sig selv, men dette sker dog yderst sjældent da det genetisk set ikke er fordelagtigt.

Kilde:

Randers Regnskov – TROPICAL ZOO – AFRIKANSKE KÆMPESNEGLE. Lokaliseret d. 12-08-2020

https://www.regnskoven.dk/laerbevar/viden/dyreleksikon/vis/dyr/afrikansk-kaempesnegl/

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Opstart på mini økosystem

Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O. Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen. Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i et lukket sys

Læs mere

Biodiversitet og enspænder bier

Enspænder bi hotel Vi har i vores gruppe - for at øge biodiversiteten en smule her på Campus - valgt at bygge et bi hotel til enspænderbier. En spænder bi er en bi som ikke lever i kolonier som vi kender det fra bikuber og bistader. De kommer ud af deres redeskjul om foråret, for at lade sig befrugte og så søger mod snævre gange for at lægge deres æg. Bierne er ret intelligente, forstået på den måde, at de lægger de æg som klækker sidst, som de første og som også er dem som vil komme til at ligge inderst. Hvordan kan en bi så være med til at øge biodiversiteten? Bierne indgår som en del af økosystemet hvor de bl.a. er med til at bestøve blomster og planter når de er ude og søge efter nektar. Bierne udgør også et fødegrundlag i sig selv for fx. fugle Bierne er i sig selv en del af biodiversiteten og er ved sin tilstedeværelse med til at øge mangfoldigheden. Vi har igennem konstruktionen fået os noget katalog viden og kropsligviden både i forbindelse med bierne men også med konstrukti

Læs mere

Sommerfugle fælder

For at undersøge vores biotops besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15). Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op. Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfugle.

Læs mere

Studiegruppe 1 VK5

Søg i denne blog