Gå videre til hovedindholdet

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning 

1. opgave

 

1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.

Problemstilling

  • Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur.

    Derfor vil vi gerne udvikle et forløb vi kalder “Naturens buffet”.  Vi vil give børnene en forståelse af, hvad naturen har at byde på, og hvad den bl.a. kan bruges til. Herigennem vil vi skabe en større forståelse for det naturfaglige i naturen, for netop  også at give børnene en erfaringsdannelse omkring naturen og brugen heraf. Dette gøres ved over flere besøg. Vi vil planlægge 5 besøg, hvor vi udvikler deres forståelse for blandt andet de ting, som vi vil bruge i vores endelige afslutningsaktivitet, som er madlavning over bål med ingredienser fra bl.a. naturen og havet. Over disse besøg skal håndtering og forståelse af de valgte ingredienser her for eksempel krabber, rejer, brændenælder mm. skabes, her specielt den naturfaglige forståelse.

 

  • Hertil vil vi gøre brug af aktionslærings modellen da den kan hjælpe til med at implementere en ny, eller forandre en allerede eksisterende praksis.

 


Didaktiske og pædagogiske metoder

Læringsrum

·       Vi vil i forløbet sættes fokus på vigtigheden om hvordan vi som pædagoger placere os i forhold til børnenes processer, hvor styret det skal være og hvornår det skal være det osv.


Vidensformer 

·       Vi vil gøre brug af teorien omkring vidensformer da de kan stilladserer børnene i af få begrebsliggjort naturen og naturfænomener (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015 s. 59-61).

 

Naturfaglig dannelse

Kendskab til naturen kan fordre deltagelse i demokratiet. Mange samfundsmæssige beslutninger baserer sig på kendskab til naturvidenskabelig tænkning. Bl.a. klimakrise både lokalt men også globalt. Igennem vores aktivitet kan vi stilladserer børnene med at skabe gryende forståelse og en holdning til naturen på baggrund af viden og kunnen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015 s. 75).

                     

          Relationsarbejde
          Vi har taget udgangspunkt i relationsarbejde, og derfor er det oplagt, at tage fat i 

          “det fælles tredje” med i vores målgruppe. For hos pædagoger er det vigtigt at                              kigge på, hvilke interessefællesskaber man har, imellem dig selv og den ung

          Derved bliver man fælles om noget tredje. 

(Platz, 2019, Folkeskolen.dk) 

 

          Anerkendende formidling 

          Vi vil gøre brug af anerkendende formidling, så vi som pædagoger bedst muligt kan                      forberede, overskueliggøre og gøre det så forudsigelige for børnene så muligt. Endvidere            vil vi observere børnene og lægge op til en samtale sammen med børnene, så vi kan få              et overblik over, hvor tryg børnene er i vores aktivitet og derigennem imødekomme deres            behov. 

(E           Edlev, Lasse Thomas (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211). Anerkendende formidling s. 31)




2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

 

Planlægning af pædagogisk aktivitet

Vi har planlagt at vi onsdag d. 2/9 og fredag d. 4/9 sammen laver en konkret plan for forløbet som vil foregå man, tirs, ons og fredag i uge 37 samt en afslutning mandag d. 14/9.

Derfor vil den endelige planlægning af det konkrete forløb komme senere.

 

Relevant viden for os, inden aktiviteten udføres:

 

Medvirkende i aktiviteten

  • Hvor mange børn skal vi have? 

 

Hvor skal aktiviteten udføres

  • Kendskab til natursteder 
  • Vi vil d. 31/08 tage ud på forbesøg hos personalegruppen i SFO’en, hvor vi inden besøget vil gå ud og studere den nærliggende natur; for netop at kunne finde relevant viden om planter, krebsdyr mm. som vi skal bruge til vores aktiviteter.

 

Katalog viden omkring:

  • Krabber
  • Rejer
  • Årstidens urter, bær mm.  i naturen
  • Optænding af bål

 

Undersøgelsesspørgsmål

  • Undersøgelse af krabberne, og hvordan kan vi bruge dem (tænkt ift. bål). 
  • Undersøgelse af børnenes naturfaglige viden, og adfærd.  
    • Hvad har børnene på Mariegaard af viden omkring naturen og hvad man kan bruge den til?
    • Hvordan begår børnene sig i naturen? (Vi observere børnene)
    • Hvordan kan vi konkret støtte børnenes naturoplevelser på en hensigtsmæssig måde? (Edlev, Lasse Thomas (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211). Anerkendende formidling. s 31)
    • Hvordan klæder vi pædagogerne på til at gøre dette til en varig udviklingsproces?

En forudsætning for at vores forløb kan lykkes er, at vi har en ballast af naturvidenskabeligt baseret viden, men også at kendskab til naturen rundt om i dette tilfælde naturen SFO’en. Ligeledes skal SFO’ens faste pædagoger også have den rette viden og kendskab til lærerige  aktiviteter og lege.

 

Vores andre undersøgelsesspørgsmål vil indgå i interviewet, som ses nedenfor. Spørgsmålene i interviewet er møntet på pædagogerne, og skal give os en baggrundsviden for børnene og grundlaget for vores udviklingsprojekt.

 


3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi vil gøre brug af interviews da det giver os en præciseret viden inden for en undren vi har. Vi har tiden imod os og ser at et interview, hvor vi spørger ind til noget konkret giver os anledning til at igangsætte en forandring eller udvikling af praksis.
Når vi er i gang med aktiviteten vil vi lave løbende iagttagelser for at se om vi er på rette kurs, om noget skal justeres, laves nye tiltag og igennem dette formidle viden til pædagogerne på stedet for at hjælpe dem med at overtage og forhåbentligt skabe en varig implementering.

Interviewspørgsmål:


  • Hvordan kunne en jord til bord tænkning indgå i jeres dagligdag når i fx laver mad med børnene? (naturfaglig dannelse)
  • Hvordan føler i jer klædt på i forhold til at igangsætte en sådan tilgang til madlavning sammen med børnene? (vidensformer, naturfaglig dannelse)
  • Har i som pædagoger og voksne fokus på hvordan i står i en aktivitetet? her tænker vi på læringsrum altså det her med at gå foran, ved siden af og bagved? (læringsrum)
  • Hvordan begrebsliggør i ting eller processer i arbejdet med børnene i natur sammenhænge? Kom gerne med eksempler. (Vidensformer)
  • Hvilke natur- og udelivs aktiviteter gør i brug af?
  • Hvilken omkringliggende natur gør i bl.a brug af? det kunne fx være strand, markhegn, vandhuller osv? (naturfaglig dannelse)
  • Kan i mærke forskel på om børnene har været ude hele dagen frem for inden for? Her kunne det særligt være dem der har ekstra meget energi.
  • Hvordan oplever i børnenes lyst til at begå sig i naturen på godt og ondt?

    Lavpraktiske spørgsmål:
    • Må vi komme hele uge 37 med undtagelse af torsdag?
    • Hvornår kommer børnene fra skole?


  • Evalueringsspørgsmål:
    • Hvordan kan i mærke om i er klædt godt på til at stilladserer spørgsmål og væren i og omkring naturen og fænomener? (Vidensformer) 
      • Ville det være relevant for jer at vi formidler relevant materiale så i kan arbejde videre med forløbet og implementerer det?


    • Hvilke resultater kan i mærke på børnenes viden om natur, ved at bruge naturen i SFO’en?

 

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Opstart på mini økosystem

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i et lukket sys
1 kommentar
Læs mere

Biodiversitet og enspænder bier

 Enspænder bi hotel Vi har i vores gruppe - for at øge biodiversiteten en smule her på Campus - valgt at bygge et bi hotel til enspænderbier. En spænder bi er en bi som ikke lever i kolonier som vi kender det fra bikuber og bistader. De kommer ud af deres redeskjul om foråret, for at lade sig befrugte og så søger mod snævre gange for at lægge deres æg. Bierne er ret intelligente, forstået på den måde, at de lægger de æg som klækker sidst, som de første og som også er dem som vil komme til at ligge inderst.  Hvordan kan en bi så være med til at øge biodiversiteten? Bierne indgår som en del af økosystemet hvor de bl.a. er med til at bestøve blomster og planter når de er ude og søge efter nektar.  Bierne udgør også et fødegrundlag i sig selv for fx. fugle Bierne er i sig selv en del af biodiversiteten og er ved sin tilstedeværelse med til at øge mangfoldigheden. Vi har igennem konstruktionen fået os noget katalog viden og kropsligviden både i forbindelse med bierne men også med konstrukti
1 kommentar
Læs mere

Sommerfugle fælder

For at undersøge vores biotops  besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15).   Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op.  Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfugle.
1 kommentar
Læs mere