Gå videre til hovedindholdet

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning 

1. opgave

 

1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.

Problemstilling

  • Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur.

    Derfor vil vi gerne udvikle et forløb vi kalder “Naturens buffet”.  Vi vil give børnene en forståelse af, hvad naturen har at byde på, og hvad den bl.a. kan bruges til. Herigennem vil vi skabe en større forståelse for det naturfaglige i naturen, for netop  også at give børnene en erfaringsdannelse omkring naturen og brugen heraf. Dette gøres ved over flere besøg. Vi vil planlægge 5 besøg, hvor vi udvikler deres forståelse for blandt andet de ting, som vi vil bruge i vores endelige afslutningsaktivitet, som er madlavning over bål med ingredienser fra bl.a. naturen og havet. Over disse besøg skal håndtering og forståelse af de valgte ingredienser her for eksempel krabber, rejer, brændenælder mm. skabes, her specielt den naturfaglige forståelse.

 

  • Hertil vil vi gøre brug af aktionslærings modellen da den kan hjælpe til med at implementere en ny, eller forandre en allerede eksisterende praksis.

 


Didaktiske og pædagogiske metoder

Læringsrum

·       Vi vil i forløbet sættes fokus på vigtigheden om hvordan vi som pædagoger placere os i forhold til børnenes processer, hvor styret det skal være og hvornår det skal være det osv.


Vidensformer
 

·       Vi vil gøre brug af teorien omkring vidensformer da de kan stilladserer børnene i af få begrebsliggjort naturen og naturfænomener (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015 s. 59-61).

 

Naturfaglig dannelse

Kendskab til naturen kan fordre deltagelse i demokratiet. Mange samfundsmæssige beslutninger baserer sig på kendskab til naturvidenskabelig tænkning. Bl.a. klimakrise både lokalt men også globalt. Igennem vores aktivitet kan vi stilladserer børnene med at skabe gryende forståelse og en holdning til naturen på baggrund af viden og kunnen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015 s. 75).

                     

          Relationsarbejde
          Vi har taget udgangspunkt i relationsarbejde, og derfor er det oplagt, at tage fat i 

          “det fælles tredje” med i vores målgruppe. For hos pædagoger er det vigtigt at                              kigge på, hvilke interessefællesskaber man har, imellem dig selv og den ung

          Derved bliver man fælles om noget tredje. 

(Platz, 2019, Folkeskolen.dk) 

 

          Anerkendende formidling 

          Vi vil gøre brug af anerkendende formidling, så vi som pædagoger bedst muligt kan                      forberede, overskueliggøre og gøre det så forudsigelige for børnene så muligt. Endvidere            vil vi observere børnene og lægge op til en samtale sammen med børnene, så vi kan få              et overblik over, hvor tryg børnene er i vores aktivitet og derigennem imødekomme deres            behov. 

(E           Edlev, Lasse Thomas (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211). Anerkendende formidling s. 31)




2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

 

Planlægning af pædagogisk aktivitet

Vi har planlagt at vi onsdag d. 2/9 og fredag d. 4/9 sammen laver en konkret plan for forløbet som vil foregå man, tirs, ons og fredag i uge 37 samt en afslutning mandag d. 14/9.

Derfor vil den endelige planlægning af det konkrete forløb komme senere.

 

Relevant viden for os, inden aktiviteten udføres:

 

Medvirkende i aktiviteten

  • Hvor mange børn skal vi have? 

 

Hvor skal aktiviteten udføres

  • Kendskab til natursteder 
  • Vi vil d. 31/08 tage ud på forbesøg hos personalegruppen i SFO’en, hvor vi inden besøget vil gå ud og studere den nærliggende natur; for netop at kunne finde relevant viden om planter, krebsdyr mm. som vi skal bruge til vores aktiviteter.

 

Katalog viden omkring:

  • Krabber
  • Rejer
  • Årstidens urter, bær mm.  i naturen
  • Optænding af bål

 

Undersøgelsesspørgsmål

  • Undersøgelse af krabberne, og hvordan kan vi bruge dem (tænkt ift. bål). 
  • Undersøgelse af børnenes naturfaglige viden, og adfærd.  
    • Hvad har børnene på Mariegaard af viden omkring naturen og hvad man kan bruge den til?
    • Hvordan begår børnene sig i naturen? (Vi observere børnene)
    • Hvordan kan vi konkret støtte børnenes naturoplevelser på en hensigtsmæssig måde? (Edlev, Lasse Thomas (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211). Anerkendende formidling. s 31)
    • Hvordan klæder vi pædagogerne på til at gøre dette til en varig udviklingsproces?

En forudsætning for at vores forløb kan lykkes er, at vi har en ballast af naturvidenskabeligt baseret viden, men også at kendskab til naturen rundt om i dette tilfælde naturen SFO’en. Ligeledes skal SFO’ens faste pædagoger også have den rette viden og kendskab til lærerige  aktiviteter og lege.

 

Vores andre undersøgelsesspørgsmål vil indgå i interviewet, som ses nedenfor. Spørgsmålene i interviewet er møntet på pædagogerne, og skal give os en baggrundsviden for børnene og grundlaget for vores udviklingsprojekt.

 


3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi vil gøre brug af interviews da det giver os en præciseret viden inden for en undren vi har. Vi har tiden imod os og ser at et interview, hvor vi spørger ind til noget konkret giver os anledning til at igangsætte en forandring eller udvikling af praksis.
Når vi er i gang med aktiviteten vil vi lave løbende iagttagelser for at se om vi er på rette kurs, om noget skal justeres, laves nye tiltag og igennem dette formidle viden til pædagogerne på stedet for at hjælpe dem med at overtage og forhåbentligt skabe en varig implementering.

Interviewspørgsmål:


  • Hvordan kunne en jord til bord tænkning indgå i jeres dagligdag når i fx laver mad med børnene? (naturfaglig dannelse)
  • Hvordan føler i jer klædt på i forhold til at igangsætte en sådan tilgang til madlavning sammen med børnene? (vidensformer, naturfaglig dannelse)
  • Har i som pædagoger og voksne fokus på hvordan i står i en aktivitetet? her tænker vi på læringsrum altså det her med at gå foran, ved siden af og bagved? (læringsrum)
  • Hvordan begrebsliggør i ting eller processer i arbejdet med børnene i natur sammenhænge? Kom gerne med eksempler. (Vidensformer)
  • Hvilke natur- og udelivs aktiviteter gør i brug af?
  • Hvilken omkringliggende natur gør i bl.a brug af? det kunne fx være strand, markhegn, vandhuller osv? (naturfaglig dannelse)
  • Kan i mærke forskel på om børnene har været ude hele dagen frem for inden for? Her kunne det særligt være dem der har ekstra meget energi.
  • Hvordan oplever i børnenes lyst til at begå sig i naturen på godt og ondt?

    Lavpraktiske spørgsmål:
    • Må vi komme hele uge 37 med undtagelse af torsdag?
    • Hvornår kommer børnene fra skole?


  • Evalueringsspørgsmål:
    • Hvordan kan i mærke om i er klædt godt på til at stilladserer spørgsmål og væren i og omkring naturen og fænomener? (Vidensformer) 
      • Ville det være relevant for jer at vi formidler relevant materiale så i kan arbejde videre med forløbet og implementerer det?


    • Hvilke resultater kan i mærke på børnenes viden om natur, ved at bruge naturen i SFO’en?

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve me

Dyreholdopgave B

Dyrehold opgave B Vi har valgt Afrikanske kæmpesnegle, som skal være vores dyrehold. Den hører ind under kategorien hvirvelløse dyr.  Dens føde består stort set af alle former for plantematerialer, om det så er døde eller levende.  Sneglen har sit store hus, som kan måle 20 cm. Dette hus bruger den til at beskytte sig selv mod rovdyr, hvor den trækker sig helt ind i huset. Den Afrikanske kæmpesnegl bruger derudover også sit hus ved høje temperatur over 30 grader. Her laver sneglen en forsegling, som er lavet af et kalkholdigt sekret, hvilket har til formål ikke at udtørre sneglen ved de høje temperaturer.  Kæmpesneglen er det man kalder for en hermofrodit, hvilket betyder at begreberne “han” og “hun” er lidt mere flydende, hvilket også har betydning på deres videre formering.  Ved parring fungere det sådan, at hvis begge snegle er lige store kan begge blive befrugtet ved parringen. Men hvis størrelsesforskellen er markant forskelligt fungere den store som hun og den lille som han. Den

Dyreholdsopgave C

  Uge 33 OPGAVE C Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.  At forholde sig eksperimenterende Ens for alle vores aktiviteter er at vi vil forholde os eksperimenterende. Dvs. at vi vil være observerende og undersøgende. Sammen med børnene vil vi opstille hypoteser og se om vi på forhånd kan forudsige, hvad resultatet vil være. Vil vil forsøge - der hvor det giver mening - at varrierer forsøgsbetingelserne. Planlægningen vil vi som pædagoger stå for inden, men også i nogen grad sammen med børnene. Til sidst vil vi samle op og forsøge at drage konklusioner ud fra resultaterne af de forsøg og aktiviteter vi laver (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 203) Produktive spørgsmål Vil vil gøre brug af produktive spørgsmål for at fordre den eksperimenterende tilgang. Produktive spø