Gå videre til hovedindholdet

Dyreholdopgave - Opgave A



Ud fra litteraturen vi har læst til denne undervisning, er det tydeligt at børnenes form for læring
er blevet anderledes. Læring kan i dag mere komme igennem en IPAD, frem for at komme
udenfor i naturen. Derfor vil det være oplagt for os i denne opgave, at bruge hænderne mere
end internettet. Læring sker ved at være i samspil med andre. 
Uge 26 OPGAVE A
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe:
I studiegruppen har vi aftalt, at have en målgruppe som er indenfor SFP. Helt specifikt 3 klasse.
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
Akkumuleret og assimileret viden omkring det valgte dyrehold(Piaget).
Fange deres interesse, skabe en meningsfuldhed omkring hold af dyr.
Skabe positive oplevelser, både små som store, der vil rykke på længere sigt.

  • For at have et fundament for en senere forståelse for naturen, samt handlekompetencer i naturen skal børnene have planter og dyr integreret i deres hverdag. Det er her de små som store positive oplevelser rykker på længere sig.
  • Børn skal mærke og føle dyrene, for at skabe en længerevarende interesse. 
Opbygge en respektfuld tilgang til naturen, inddragelse af børn, unge og borgere i den bestemte aktivitet, og derudover fastholde opmærksomheden på aktiviteten.

  • For at kunne fastholde brugerens opmærksomhed, mener vi at:
  • Vi skal have en faglig viden
  • Være engageret
  • Dialektik mellem teori, praksis og erfaring (Erfaringsbaseret læring - Dewey)
  • Have et mål med aktiviteten - didaktiske overvejelser.  (hvad vil vi opnå? fx:
    • Katalog viden - Aktivitetens mål kan handle om at børnene skal have mulighed for at tilegne sig nogle fagbegreber om en mariehøne.
    • Phronesis - At børnene lære at agerer ud fra deres egen erfaringsverden om det er hensigtsmæssigt eller ej, og stilladserer alt efter behov.
    • Færdigheder - evt tænde bål, fange krabber, fange fisk, samle urter, passe dyr, muge ud, fodre dyr, osv.
    • Dannelse - Hvad har naturen af betydning for os som mennesker, Hvad betyder vores natur i et globalt perspektiv, økologi, hvordan behandler man dyr (etik), osv.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
  • Stilladseringen? -piktogrammer, hvor skal det være? osv. 
  • Mulighed for at børnene kan iagttage dyrene på egen hånd, evt. gennem indhegning
  • Dette er en fortsat kladde, som vi vil uddybe så snart vi har fundet ud af hvilket dyr vi vil holde.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
  • En øget bevidsthed omkring natur, miljø og dyr gennem katalog viden (fagbegreber)
  • En udvidet forståelse for fx hvor kommer mælk fra.
    • Yver, 4 maver, tykke drog, ost, smør, osv.
  • Anatomi og fysiologi på børns niveau 
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
  • Vi vil se tegn på at børnene kan bestemme dele på dyret, hoved, tænder, poter osv. Kan kategorisere dyret i forhold til om det er et pattedyr, insekt, hvirvelløse dyr, osv.

  • Viden om hvad det spiser
  • Hvordan det passes. - Skifte halm, gøre bur rent, muge ud osv.
  • Kan håndtere dyret. - fx det at man går fra berøringsangst til at have det godt med at have den i hånden, age den, håndfodre den osv.
  • Dyrets livscyklus - forpupning, skifter ham osv
  • Holdning til dyr, - Antropocentrisk-, øko- og zoocentrisk holdning.

Kommentarer

  1. Ida Guldager1. juli 2020 kl. 04.42

    Fint grundlag for at beslutte hvilket dyrehold I vil etablere efter sommerferien. Overvej at henvise til litteratur (vidensformer, jeres indledning mm.)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning  1. opgave   1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur. Derfor vil ...
Send en kommentar
Læs mere

Planteholdsopgave - studiegruppe 1.

I dag har vi været i gang med vores planteholdsopgave. Billeder kommer herunder - god fornøjelse med at kigge og læse :-)  Her har vi været i gang med at finde grus, til at plante æbler. man bruger gruset, fordi der ikke er noget organisk dernede som kan rådne. Gruset skal være fugtigt, og skal være i køleskabet i cirka 3 mdr. Det er nu gjort klar, og det skal nu stå i køleskabet i cirka 3 måneder, før at man kan se at det begynder at spire.  Her ser du plantning af peberfrugter. Med peberfrugter er det vigtigt, at der mindst er 20 grader varmt, der hvor man sår dem. Det klima vi har i Danmark, kan man ikke garantere at der er 20 grader varmt hverdag, så det betyder at du nok skal lade dem stå indenfor. Vi har i studiegruppen valgt, at plante dem i plantekasse. Men du vil sagtens kunne plante dem i et drivhus, i en potte eller lign.  Vores 3. planteforsøg er et forsøg med sort basilikum.  Basilikum er en enårig urt fra Læbeblomst-familien som også indeholder timian, ...
4 kommentarer
Læs mere

Vilde frø

  Vi var sammen ude ved Varnæs Vig, hvor vi gik på jagt efter vilde fra. Her fandt vi blandt andet denne sø, som er på Lottes svigerforældres grund, hvor Nikolaj ville undersøge om der evt. var fisk i søen. Der var mange vandplanter, og det ville derfor være svært at fiske, måske var der mulighed for at fange mindre fisk som fx. skaller. Vi fandt flere forskellige vilde frø på vores tur, som ses nedenfor. Tjørn Hylde bær Egern Ukendt: indtil videre kan denne sort ikke artsbestemmes. Flere af de vilde frø vi fandt var stadig friske og manglede at blive lagt til tørring. Her fandt vi blandt andet også valmue, men de var stadig friske, og ikke blevet til de sorte frø. Derudover  var der også vilde brombær, som kunne laves til frø.
Send en kommentar
Læs mere