Gå videre til hovedindholdet

Dyreholdopgave - Opgave A



Ud fra litteraturen vi har læst til denne undervisning, er det tydeligt at børnenes form for læring
er blevet anderledes. Læring kan i dag mere komme igennem en IPAD, frem for at komme
udenfor i naturen. Derfor vil det være oplagt for os i denne opgave, at bruge hænderne mere
end internettet. Læring sker ved at være i samspil med andre. 
Uge 26 OPGAVE A
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe:
I studiegruppen har vi aftalt, at have en målgruppe som er indenfor SFP. Helt specifikt 3 klasse.
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
Akkumuleret og assimileret viden omkring det valgte dyrehold(Piaget).
Fange deres interesse, skabe en meningsfuldhed omkring hold af dyr.
Skabe positive oplevelser, både små som store, der vil rykke på længere sigt.

  • For at have et fundament for en senere forståelse for naturen, samt handlekompetencer i naturen skal børnene have planter og dyr integreret i deres hverdag. Det er her de små som store positive oplevelser rykker på længere sig.
  • Børn skal mærke og føle dyrene, for at skabe en længerevarende interesse. 
Opbygge en respektfuld tilgang til naturen, inddragelse af børn, unge og borgere i den bestemte aktivitet, og derudover fastholde opmærksomheden på aktiviteten.

  • For at kunne fastholde brugerens opmærksomhed, mener vi at:
  • Vi skal have en faglig viden
  • Være engageret
  • Dialektik mellem teori, praksis og erfaring (Erfaringsbaseret læring - Dewey)
  • Have et mål med aktiviteten - didaktiske overvejelser.  (hvad vil vi opnå? fx:
    • Katalog viden - Aktivitetens mål kan handle om at børnene skal have mulighed for at tilegne sig nogle fagbegreber om en mariehøne.
    • Phronesis - At børnene lære at agerer ud fra deres egen erfaringsverden om det er hensigtsmæssigt eller ej, og stilladserer alt efter behov.
    • Færdigheder - evt tænde bål, fange krabber, fange fisk, samle urter, passe dyr, muge ud, fodre dyr, osv.
    • Dannelse - Hvad har naturen af betydning for os som mennesker, Hvad betyder vores natur i et globalt perspektiv, økologi, hvordan behandler man dyr (etik), osv.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
  • Stilladseringen? -piktogrammer, hvor skal det være? osv. 
  • Mulighed for at børnene kan iagttage dyrene på egen hånd, evt. gennem indhegning
  • Dette er en fortsat kladde, som vi vil uddybe så snart vi har fundet ud af hvilket dyr vi vil holde.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
  • En øget bevidsthed omkring natur, miljø og dyr gennem katalog viden (fagbegreber)
  • En udvidet forståelse for fx hvor kommer mælk fra.
    • Yver, 4 maver, tykke drog, ost, smør, osv.
  • Anatomi og fysiologi på børns niveau 
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
  • Vi vil se tegn på at børnene kan bestemme dele på dyret, hoved, tænder, poter osv. Kan kategorisere dyret i forhold til om det er et pattedyr, insekt, hvirvelløse dyr, osv.

  • Viden om hvad det spiser
  • Hvordan det passes. - Skifte halm, gøre bur rent, muge ud osv.
  • Kan håndtere dyret. - fx det at man går fra berøringsangst til at have det godt med at have den i hånden, age den, håndfodre den osv.
  • Dyrets livscyklus - forpupning, skifter ham osv
  • Holdning til dyr, - Antropocentrisk-, øko- og zoocentrisk holdning.

Kommentarer

  1. Ida Guldager1. juli 2020 kl. 04.42

    Fint grundlag for at beslutte hvilket dyrehold I vil etablere efter sommerferien. Overvej at henvise til litteratur (vidensformer, jeres indledning mm.)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Opstart på mini økosystem

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i et lukket sys
1 kommentar
Læs mere

Biodiversitet og enspænder bier

 Enspænder bi hotel Vi har i vores gruppe - for at øge biodiversiteten en smule her på Campus - valgt at bygge et bi hotel til enspænderbier. En spænder bi er en bi som ikke lever i kolonier som vi kender det fra bikuber og bistader. De kommer ud af deres redeskjul om foråret, for at lade sig befrugte og så søger mod snævre gange for at lægge deres æg. Bierne er ret intelligente, forstået på den måde, at de lægger de æg som klækker sidst, som de første og som også er dem som vil komme til at ligge inderst.  Hvordan kan en bi så være med til at øge biodiversiteten? Bierne indgår som en del af økosystemet hvor de bl.a. er med til at bestøve blomster og planter når de er ude og søge efter nektar.  Bierne udgør også et fødegrundlag i sig selv for fx. fugle Bierne er i sig selv en del af biodiversiteten og er ved sin tilstedeværelse med til at øge mangfoldigheden. Vi har igennem konstruktionen fået os noget katalog viden og kropsligviden både i forbindelse med bierne men også med konstrukti
1 kommentar
Læs mere

Sommerfugle fælder

For at undersøge vores biotops  besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15).   Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op.  Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfugle.
1 kommentar
Læs mere