Gå videre til hovedindholdet

Fra biotop til frilufttur


Vi startede ud med en planlagt tur til vores biotop for at afprøve en af vores aktiviteter. Vi ville have undersøgt livet under overfladen, og brugt det i aktiviteten. Men det vidste sig dog, at der var mange brandmænd, og derfor valgte vi at tage ind til Aabenraa strand. Vi havde medbragt trangia, reje strygenet samt madvare til at lave en god rejemad.




 Vi gik straks i gang med at indfange rejerne, da vi vidste af erfaring fra vores frilufttur, at der skulle mange rejer til. Selvom strandbunden mest bestod af små snegle og fæces fra sandorme, så fik vi både rejer, krabber og små fladfisk i nettet.
Selvom de små fladfisk ikke var mere end 5-7 cm, så kunne man tydelig se forskel på dem, og vi forsøgte at bruge den katalogviden som vi havde fået omkring de kendetegn, som adskiller fladfiske arter.










Katrine havde medbragt sin eget trangia m. tændstål,
hvorpå vi hurtigt fik vandet i kog.
  Vi fik derefter rejerne op i vandet, og det tog ikke lang tid før at de var fine lyserøde, og klar til at blive pillet. Vi fik herefter kogt æg, og så var reje-æggemaden klar til at blive spist og nydt!

Turen gik rigtig godt, og vi fik samarbejdet for at få lavet vores rejemad. 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til ...

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning  1. opgave   1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur. Derfor vil ...

Opstart på mini økosystem

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i...