Undersøgelser af plantefamilier fra biotop

Vi har her til formiddag, været ude i vores biotop. Vi har fundet nogle planter, som vi vil undersøge nærmere.

Denne planter er fra siv familien, og er fundet ude i vores biotop. Planter har græsagtige blade, ofte som trinde massive strå. Planten formere sig via vindbestøvning.

Denne plante er en almindelig hyld - Desmerurt familien. Almindelig hyld er en busk, eller et træ som kan blive op til 8 meter. Hyld findes typisk i hegn, skov, og kræt.

De næste 3 fotos er planter fra rosenfamilien.

Denne plante er en klitrose.

Denne plante er fra et brombær busk.

Engriflet hvidtjørn er en af vore 3 arter af Hvidtjørn. Duften fra blomsterne, tiltrækker fluer.

Dette er en strandarve, som hører indunder kategorien urt. Det vokser på strande, og strandvolde. Den er en del af nellike familien.

Denne plante er en strandmælde. Den bliver i mellem 20 - 60 cm høj. De vokser på tangvolde, og strandenge ved beskyttede kyster.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter. De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten. Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til ...

Læs mere

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning 1. opgave 1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur. Derfor vil ...

Læs mere

Opstart på mini økosystem

Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O. Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen. Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i...

Læs mere

Studiegruppe 1 VK5

Søg i denne blog