Gå videre til hovedindholdet

Vidensformer i biotop 5/6-2020


Indledning

I går d. 4/6-2020 var studiegruppen ude, og besøge vores biotop. En biotop er et område, som vi har afgrænset. Biotopen ligger ved Skarrev, en smule øst for sommerhusene helt nede ved vandet hvor vi har både vand, strand og krat som en del af vores område. Dette for at have mulighed for en større variation i biodiversiteten. De ydre vilkår sætter grænserne. Vores område er ca. 25x50 meter. 



Vi vil i dette opslag særligt have fokus på at koble forskellige vidensformer og vise hvordan de kommer til udtryk via billeder.


Dialogisk viden

Den dialogiske vidensform kommer til udtryk i dialogen omkring egne erfaringer og iagttagelser omkring livet under vandoverfladen, samt vores livet på land stykket som støder op til vandet. Vi delte vores erfaringer omkring brugen af waderers, og hvordan det føltes at gå hen over bund med mange sten, og hvordan man motorisk kunne blive udfordret og stimuleret heraf(analogisk viden - sanselig). Ligeledes blev erfaringer og viden omkring de forskellige havdyr, som vi fandt, delt; og derfor blev erfaringer videreformidlet og lært gennem den dialogiske læringsform. Den dialogiske kommunikation bliver brugt til at koble egne erfaringer og antagelser sammen med ny viden. (Ejby-Ernst og Stokholm. 2015. s. 61-62)





Katalog viden

Den kataloge vidensform kommer til udtryk her ved at vi observerer på rejen, kommer i tvivl om hvorvidt det er enten en tangreje, eller en fjordreje, og begynder så her at have fokus på fag begreber som rejens ben, og den meget markante blå farve i det yderste led af forbenene. På den måde for vi sat videnskabelige begreber på, og analytisk finder frem til at det viser sig at være en tangreje (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61).

 

Ligeledes bliver her brugt en dialogisk viden da vi trækker på egne erfaringer, og gennem dialog, og undersøgelse kommer frem til en fælles forståelse, og assimilerer os viden fra at det ikke kun er en reje, men nu supplerer vores skema om rejer og kan inden for det skema artsbestemme en tangreje (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61).


Analog viden

I går havde vi en dag ude ved vores biotop. Vi brugte vores sanser enormt meget, i form af at røre, undersøge, kigge, og sanse os frem. Det var alt lige fra at vi var bevidste omkring træer, sand, krabber osv. Vi brugte tid på at undersøge området, og kigge længere væk end bare vores biotop. Vi inddrager vores personlige iagttagelser (Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D., 2015 s.60-61)


En personlig iagttagelse på det sanselige
Jeg (Ida) har aldrig haft følelsen af at gå ud i vandet, med waders på. Jeg fik dem på, og gik ud i vandet. Følelsen af det vakuumtryk som kom rundt om mit ben, var en meget stor sanseoplevelse for meget. Følelsen af at stå ude i noget vand, og ikke være våd, som man normalt ville være. For meget var det en fed sanseoplevelse, og det blev en god personlig iagttagelse for mig.



Kropslig viden

Individet lærer med kroppen og ved at være aktiv og have en velstimuleret krop, er det med til at skabe grundlaget for individets læreprocesser (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61). 


En personlig iagttagelse på det kropslige

D. 04.05.2020, var vi ude på vores biotop, hvor vi bl.a. prøvede at fiske efter hornfisk og havørred. Ved at vi afprøvede at fiske og fik fiskestangen i hånden, var med til at styrke den erfaring vi havde i forvejen og for andre skabe en ny erfaringen. Dermed har vi enten assimileret viden og skabt nye kognitive skemaer på en allerede eksisterende viden, eller akkomodateret viden og skabt helt nye skemaer (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 39) 




SKITSE AF BIOTOP - DER KOMMER ET BEDRE BILLEDE.


Litteraturliste

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. 

1. udgave, 3. oplag. Århus: Hans Reitzels Forlag.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til ...
Send en kommentar
Læs mere

Besøg fra nygade børnehave - Pandebrød og marmelade med brandenæller.

Så fik vi gennemført vores forløb omkring brændenælder da Nygade Børnehave var på besøg på Campus. Vi startede ud med at hilse pænt goddag på alle børn, hvor efter vi fik tildelt en gruppe med 3 børn, 2 piger og 1 dreng. Vi startede ud med en navneleg og kort snak omkring brændenælder imens vi gik ned til parkeringspladsen hvor vi skulle finde dem. Vi snakkede om brændenældernes egenskaber på godt og ondt og ens for alle børn var at deres viden gik på at det brænder. Vi viste dem hvordan man kan tage fat i brændenælder uden at brænde sig. Alle børn var med og nysgerrige på dette og alle havde også fat i brændenælderne mere eller mindre uden at brænde sig. Vi fik samlet en god stak sammen og gik derefter tilbage til vores "base" hvor vi kiggede lidt på dem igennem et lup og havde en dialog ved hjælp at produktive spørgsmål såsom: Kan i mærke om det brænder? Hvad kan i se? osv. Vi kom også til at stille lukkede spørgsmåpl som de kun kunne svarer ja og nej til hvilket gjorde det...
1 kommentar
Læs mere

Planteholdsopgave - studiegruppe 1.

I dag har vi været i gang med vores planteholdsopgave. Billeder kommer herunder - god fornøjelse med at kigge og læse :-)  Her har vi været i gang med at finde grus, til at plante æbler. man bruger gruset, fordi der ikke er noget organisk dernede som kan rådne. Gruset skal være fugtigt, og skal være i køleskabet i cirka 3 mdr. Det er nu gjort klar, og det skal nu stå i køleskabet i cirka 3 måneder, før at man kan se at det begynder at spire.  Her ser du plantning af peberfrugter. Med peberfrugter er det vigtigt, at der mindst er 20 grader varmt, der hvor man sår dem. Det klima vi har i Danmark, kan man ikke garantere at der er 20 grader varmt hverdag, så det betyder at du nok skal lade dem stå indenfor. Vi har i studiegruppen valgt, at plante dem i plantekasse. Men du vil sagtens kunne plante dem i et drivhus, i en potte eller lign.  Vores 3. planteforsøg er et forsøg med sort basilikum.  Basilikum er en enårig urt fra Læbeblomst-familien som også indeholder timian, ...
4 kommentarer
Læs mere