Indledning
I går d. 4/6-2020 var studiegruppen ude, og besøge vores biotop. En biotop er et område, som vi har afgrænset. Biotopen ligger ved Skarrev, en smule øst for sommerhusene helt nede ved vandet hvor vi har både vand, strand og krat som en del af vores område. Dette for at have mulighed for en større variation i biodiversiteten. De ydre vilkår sætter grænserne. Vores område er ca. 25x50 meter.
Vi vil i dette opslag særligt have fokus på at koble forskellige vidensformer og vise hvordan de kommer til udtryk via billeder.
Dialogisk viden
Den dialogiske vidensform kommer til udtryk i dialogen omkring egne erfaringer og iagttagelser omkring livet under vandoverfladen, samt vores livet på land stykket som støder op til vandet. Vi delte vores erfaringer omkring brugen af waderers, og hvordan det føltes at gå hen over bund med mange sten, og hvordan man motorisk kunne blive udfordret og stimuleret heraf(analogisk viden - sanselig). Ligeledes blev erfaringer og viden omkring de forskellige havdyr, som vi fandt, delt; og derfor blev erfaringer videreformidlet og lært gennem den dialogiske læringsform. Den dialogiske kommunikation bliver brugt til at koble egne erfaringer og antagelser sammen med ny viden. (Ejby-Ernst og Stokholm. 2015. s. 61-62)
Katalog viden
Den kataloge vidensform kommer til udtryk her ved at vi observerer på rejen, kommer i tvivl om hvorvidt det er enten en tangreje, eller en fjordreje, og begynder så her at have fokus på fag begreber som rejens ben, og den meget markante blå farve i det yderste led af forbenene. På den måde for vi sat videnskabelige begreber på, og analytisk finder frem til at det viser sig at være en tangreje (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61).
Ligeledes bliver her brugt en dialogisk viden da vi trækker på egne erfaringer, og gennem dialog, og undersøgelse kommer frem til en fælles forståelse, og assimilerer os viden fra at det ikke kun er en reje, men nu supplerer vores skema om rejer og kan inden for det skema artsbestemme en tangreje (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61).
Analog viden
I går havde vi en dag ude ved vores biotop. Vi brugte vores sanser enormt meget, i form af at røre, undersøge, kigge, og sanse os frem. Det var alt lige fra at vi var bevidste omkring træer, sand, krabber osv. Vi brugte tid på at undersøge området, og kigge længere væk end bare vores biotop. Vi inddrager vores personlige iagttagelser (Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D., 2015 s.60-61)
En personlig iagttagelse på det sanselige
Jeg (Ida) har aldrig haft følelsen af at gå ud i vandet, med waders på. Jeg fik dem på, og gik ud i vandet. Følelsen af det vakuumtryk som kom rundt om mit ben, var en meget stor sanseoplevelse for meget. Følelsen af at stå ude i noget vand, og ikke være våd, som man normalt ville være. For meget var det en fed sanseoplevelse, og det blev en god personlig iagttagelse for mig.
Kropslig viden
Individet lærer med kroppen og ved at være aktiv og have en velstimuleret krop, er det med til at skabe grundlaget for individets læreprocesser (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 61).
En personlig iagttagelse på det kropslige
D. 04.05.2020, var vi ude på vores biotop, hvor vi bl.a. prøvede at fiske efter hornfisk og havørred. Ved at vi afprøvede at fiske og fik fiskestangen i hånden, var med til at styrke den erfaring vi havde i forvejen og for andre skabe en ny erfaringen. Dermed har vi enten assimileret viden og skabt nye kognitive skemaer på en allerede eksisterende viden, eller akkomodateret viden og skabt helt nye skemaer (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015 s. 39)
SKITSE AF BIOTOP - DER KOMMER ET BEDRE BILLEDE.
Litteraturliste
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis.
1. udgave, 3. oplag. Århus: Hans Reitzels Forlag.
Kommentarer
Send en kommentar