Gå videre til hovedindholdet

Dyreholdopgave B

Dyrehold opgave B



Vi har valgt Afrikanske kæmpesnegle, som skal være vores dyrehold. Den hører ind under kategorien hvirvelløse dyr. 


Dens føde består stort set af alle former for plantematerialer, om det så er døde eller levende. 


Sneglen har sit store hus, som kan måle 20 cm. Dette hus bruger den til at beskytte sig selv mod rovdyr, hvor den trækker sig helt ind i huset. Den Afrikanske kæmpesnegl bruger derudover også sit hus ved høje temperatur over 30 grader. Her laver sneglen en forsegling, som er lavet af et kalkholdigt sekret, hvilket har til formål ikke at udtørre sneglen ved de høje temperaturer. 


Kæmpesneglen er det man kalder for en hermofrodit, hvilket betyder at begreberne “han” og “hun” er lidt mere flydende, hvilket også har betydning på deres videre formering. 

Ved parring fungere det sådan, at hvis begge snegle er lige store kan begge blive befrugtet ved parringen. Men hvis størrelsesforskellen er markant forskelligt fungere den store som hun og den lille som han. Den kan lægge op til 200 æg, og det kan få op til 5-6  kuld om året. 



Miljø: 

Kæmpesneglen kan leve i de fleste miljøer, så længe det ikke kommer under frysepunktet. Ved miljøer med for høje temperaturer, laver sneglen sin forsegling, for netop at beskytte sig selv. 

For at genskabe et af dens naturlige miljøer, ville man kunne genskabe det tropiske afrikanske bund, ved at have et fugtigt bundlag og planter de kunne skjule sig i.

Ved en høj luftfugtighed kommer sneglene frem. De skal bruge den høje luftfugtighed til at holde deres hud fugtig, og samtidig skaffe vand til at producere dere slim.


Foder: 

Sneglen spiser plantematerialer, og kan derfor fodres med planter men også med frugt og grønt. Dog ikke for syreholdigt.


Rengøring:

Udskiftning af frugt og grønt. Bundlag kan også fornyes undervejs. Evt. kan planter udskiftes.




























Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Terrariet skal indrettes sådan at det kan søge ly for lys da det er et natte aktivt dyr. Vi skal sørge for at det er et fugtigt miljø → fugtig jord i bunden af terrariet. Vi skal sørge for at hjælpe til med at holde jorden fugtig og samtidig forsøge at lave økosystemet arbejde. Dette kan vi gøre med en forstøver.

Der skal være godt med vegetation som også kan være med til at holde på fugten og samtidig måske give noget skjul.

Terrariet ønsker vi så stort som muligt gerne omkring 120 cm langt, 90 cm bredt og 40 cm højt - Vi vil dog ikke investerer vildt mange penge i det, så vi skal nok gå på kompromis med dette.

Terrariet er udstyret med vægge af glas så man kan kigge ind fra alle sider og dermed får bedst muligt udgangspunkt for en visuel stimulans, og den vej igennem en optimal læring. Der er også et låg der kan tages af så man kan tage sneglene op i hænderne og derved lære at håndtere dem korrekt.







8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).




Vi vil løbende føre logbog omkring udviklingen hos vores dyrehold, og der vil være at finde på denne blog i kommende fremtid. Vi vil forsøge at bruge vores afgrøder fra vores højbede, som foder til disse kæmpesnegle.






Litteraturlisten: Randers Regnskov (u.å.) Afrikansk kæmpesnegl. Lokaliseret d. 5. august 2020 på:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning  1. opgave   1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur. Derfor vil ...

Planteholdsopgave - studiegruppe 1.

I dag har vi været i gang med vores planteholdsopgave. Billeder kommer herunder - god fornøjelse med at kigge og læse :-)  Her har vi været i gang med at finde grus, til at plante æbler. man bruger gruset, fordi der ikke er noget organisk dernede som kan rådne. Gruset skal være fugtigt, og skal være i køleskabet i cirka 3 mdr. Det er nu gjort klar, og det skal nu stå i køleskabet i cirka 3 måneder, før at man kan se at det begynder at spire.  Her ser du plantning af peberfrugter. Med peberfrugter er det vigtigt, at der mindst er 20 grader varmt, der hvor man sår dem. Det klima vi har i Danmark, kan man ikke garantere at der er 20 grader varmt hverdag, så det betyder at du nok skal lade dem stå indenfor. Vi har i studiegruppen valgt, at plante dem i plantekasse. Men du vil sagtens kunne plante dem i et drivhus, i en potte eller lign.  Vores 3. planteforsøg er et forsøg med sort basilikum.  Basilikum er en enårig urt fra Læbeblomst-familien som også indeholder timian, ...

Vilde frø

  Vi var sammen ude ved Varnæs Vig, hvor vi gik på jagt efter vilde fra. Her fandt vi blandt andet denne sø, som er på Lottes svigerforældres grund, hvor Nikolaj ville undersøge om der evt. var fisk i søen. Der var mange vandplanter, og det ville derfor være svært at fiske, måske var der mulighed for at fange mindre fisk som fx. skaller. Vi fandt flere forskellige vilde frø på vores tur, som ses nedenfor. Tjørn Hylde bær Egern Ukendt: indtil videre kan denne sort ikke artsbestemmes. Flere af de vilde frø vi fandt var stadig friske og manglede at blive lagt til tørring. Her fandt vi blandt andet også valmue, men de var stadig friske, og ikke blevet til de sorte frø. Derudover  var der også vilde brombær, som kunne laves til frø.