Dyreholdsopgave C

 Uge 33 OPGAVE C

Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. 

At forholde sig eksperimenterende

Ens for alle vores aktiviteter er at vi vil forholde os eksperimenterende. Dvs. at vi vil være observerende og undersøgende. Sammen med børnene vil vi opstille hypoteser og se om vi på forhånd kan forudsige, hvad resultatet vil være. Vil vil forsøge - der hvor det giver mening - at varrierer forsøgsbetingelserne. Planlægningen vil vi som pædagoger stå for inden, men også i nogen grad sammen med børnene. Til sidst vil vi samle op og forsøge at drage konklusioner ud fra resultaterne af de forsøg og aktiviteter vi laver (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 203)

Produktive spørgsmål

Vil vil gøre brug af produktive spørgsmål for at fordre den eksperimenterende tilgang. Produktive spørgsmål lægger nemlig op til at børnene får øje på detaljer. “Hvordan ser den ud?”. For at stille skarpt på dyrenes forskellige dele og ikke bare ser sneglen for en snegl, men et dyr bestående af flere dele som fx sneglehus, øjestilk, fod osv. Her kan produktive spørgsmål være stilladserende for at få børnene til at være undersøgende og observerende (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 197).

Vidensformer vil ligeledes være vores kompas igennem forløbet med børnene.

• Katalog viden

• Det er  vigtigt at en pædagog forud for en aktivitet, har tilegnet sig viden omkring et givent emne. Det skal en grundlæggende viden omkring emnet, og ikke nødvendigvis være ekspert på området. 

• Kendetegn (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 60)

• Analog viden

• Den analoge vidensform kan være med til at huske dyret ved at skabe analogier. Fx kan en snegl være en “slim kravler”. Børnene husker her at den er langsom og slimet og på den måde kan koble til både kropslig, katalog og dialogisk viden. De fremkalder bedre sneglens egenskaber eller funktioner igennem de analogier der giver mening for dem (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 60).

• Dialogisk viden 

• Dialogisk viden kommer til udtryk gennem dialogen omkring egne erfaringer og iagttagelser, som man har erfaret sig igennem tiden. Så derfor vil det være oplagt, at børnene selv byder ind med hvad de ved, og hvilke erfaringer de har gjort sig om en snegl. Dialogisk kommunikation vil vi bruge i forbindelse med at koble egne erfaringer, og dermed koble ny viden sammen. På den måde, får vi skabt et større og bredere kendskab til aktiviteterne (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 60).

• Kropslig viden

• Børn lærer bedst med kroppen, derfor skal børnene få en fornemmelse af, hvordan sneglene føles når de røre ved den, hvor meget sneglen vejer, hvordan de forskellige kropsdele føles, observere hvad sneglene godt kan lide at spise eller om de bedst kan lide lys eller mørke. Den kropslige viden har en stor betydning for individernes indsamling af viden, i forhold til de afrikanske kæmpesnegle. (ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 61)

• Phronesis

• Som udgangspunkt vil børnene ikke have en phronetisk vidensbasis. Phronesis skal forstås som en implicit vidensform som oparbejdes gennem empiri og aktiv gøren over længere tid. Man kan sammenligne det med det at tage en beslutning i en bestemt situation som baserer sig på erfaring. Den erfaring har børnene ikke endnu, så derfor vil de oparbejde en phronetisk vidensform (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 61).
  
  

Vi har valgt følgende aktiviteter:

Tip en 13’ner - facts i løbet af dagen. Bruges som afslutning.

Sneglevæddeløb

Ved denne aktivitet skal sneglene “løbe” om kap. Vi laver en kasse med tre væddeløbsbaner (èn til hver snegl) Sneglene placeres i den ene ende af væddeløbsbanen og bliver sat i gang på samme tid. Vi skal nu se, hvilken snegl der kommer først ned i den anden ende. Som lokkemad vil vi placere fx et jordbær eller en agurk.
For at udfordre sneglene lidt, vil vi også prøve med forskellige underlag. 

Varmt eller koldt

Denne aktivitet handler om, at eksperimentere med, hvilken temperatur som vores afrikanske snegle foretrækker. 

Selve aktiviteten foregår på den måde, at der bliver placeret to bøtter - en med isvand og ind med kogende vand. Som en bro mellem disse to bøtter vil der blive brugt en metal lineal, som er en god varmeleder mellem bøtterne. Sneglen vil blive placeret midt på linealen, og her skal der eksperimenteres om, hvilken temperatur sneglen foretrækker. Når sneglen stopper ved givent sted, måles denne temperatur.

• Pædagogens rolle → instruktør

Træk en æske

Sneglen tapes til en lille æske som der fyldes vægte i. Her er ideen at vi bliver ved med at fylde vægt i indtil sneglen ikke kan mere. Så vejer vi æsken og ser hvor meget en snegl kan trække i forhold til dens egen kropsvægt.

• matematik.

Tegne en snegl - kendetegn

• Analog viden

• Didaktisk viden 

• Hvad ved børnene, og hvad har børnene kunne huske fra dagens detaljer som de har fået. 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Vi har ikke afprøvet endnu, men tager fat i Dybbøl skolen og hører om de kunne være interesseret. Vi vil også lave vores aktiviteter ved naturvidenskabsfestivalen.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogens rolle i dette forløb er afgørende i forhold til at kunne gennemføre aktiviteter. Selve anskaffelsen kan ske på flere forskellige måder, i vores tilfælde har Katrine anskaffet vores afrikanske kæmpesnegle igennem hendes datters børnehave samt har hun købt større snegle gennem DBA. Hvis vi ikke havde haft den mulighed, har det været vigtigt med en god research omkring det pågældende dyr, som man vælger at anskaffe sig. Især fordi man får et levende dyr i sine hænder, og skal derfor varetage det omhyggeligt. Derudover er det vigtigt med kommunikationen omkring hvordan den daglige pasning af dyr/dyrene skal foregå. Pædagogens rolle, er derudover også at forventningsafstemme med sine kollegaer, hvordan man forventer at det projekt man igangsætter skal forløbe. 

Med udgangspunkt i James Christies involveringsmodel i forhold til pædagogens rolle i håndteringen af dyret er det både vigtigt at have instruktør rolle for netop at have den rette håndtering af sneglene(Leg og legekultur i dagtilbud). Men samtidig med denne rolle den viden, som vi har fået omkring sneglene også en vigtig viden i rollen som instruktør. Når legen er i gang kan pædagogen skifte over til tilskuer, for netop at observere børnegruppen håndtering af sneglene, og hvilken reaktion og håndtering som børnene har på dyret(Leg og legekultur i dagtilbud). 

I rollen som instruktør, kan pædagogen være med til at lave en plan over den daglige pasning med involvering af børnegruppen, og ligeledes også have det grundlæggende overblik over sneglenes velfærd. Med i denne rolle hører også ansvaret for dyrene, men samtidig også snakke med børnene omkring de forventninger der er, til hvor længe en snegl lever, og hvorvidt sneglene skal befinde sig hos den pågældende børnegruppe i al deres levetid. Dette gøre med den hensigt, at børnene har fået afklaret deres forventninger, og hvem der har ansvaret, men også hvis sneglen går hen og dør; for netop at undgå negative reaktioner på dyrenes evt. bortkommelse (Leg og legekultur, 2020)

Afskaffelse af dyrene forsøges via DBA og guloggratis.