Uge 34 OPGAVE D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Vi vil formidle udviklingen af dyreholdet ved at tage billeder, evt video’er samt beskrivelse på vores blog.
Vi vil i slutningen af vores aktivitet lave “tip en XX’ner”, som bl.a. kan vise om noget af den viden vi har forsøgt at formidle, er lykkedes os på en måde så de kan genkalde det. Det skal foregå i fællesskab, så vi sikre os, at hver elev har forstået spørgsmålet, og at det ikke bliver gjort til en konkurrence, da elevernes kognitive funktionsniveau kan svinge fra person til person.
Samtidig vil vi forsøge at tage billeder, hvis tilladelse gives, af elevens håndtering af sneglene og vise hvordan de reagerer på dette. Vi vil løbende forsøge at stilladserer deres viden ved at stille produktive spørgsmål i forbindelse med sneglene i øjeblikket hvor dette er aktuelt.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Billeder af sneglens ydre anatomi → Katolog viden
Vi har planlagt nogle aktiviteter med sneglene som bl.a varmt og koldt?, sneglesprint, sneglepower, snegleræs og Tip en 13’ner .
Vi har sat os ind i dyreholdet og dyrene, så vi som vidensformidlere har et velfunderet grundlag at tale ud fra hvis der kommer nogle spørgsmål om det ene eller andet. Vi har forholdt os til teoretiske retninger som kan understøtte læringen ud fra en naturvidenskabelig vinkel. Specifikt drejer det sig om produktive spørgsmål, “at forholde sig eksperimenterende” samt vidensformer som vi alle sammen vil have i spil med vores arbejde sammen med børnene i forbindelse med dyreholdet.
Pædagogens rolle i aktiviteterne:
Her vil vi bl.a. have fokus på hvordan vi placere os i forhold til læringsrum. På nogle punkter vil vi gå foran, andre gange går vi ved siden af og forhåbentlig vil vi også komme til at opleve en grad af fordybelse og egen initiativ som gør at vi kan gå bagved.
Når vi går foran indtager vi den formidlende og instruerende rolle. Dette vil være i forbindelse med når vi introducerer til aktiviteterne (Edlev 2015, s. 68-69).
Når vi går ved siden af, vil vi ligge i selve aktiviteten hvor vi ikke skal være bestemmende, men i højere grad være med til at holde dem på sporet så det ikke bliver useriøst og uhensigtsmæssigt (Edlev 2015, s. 68-69).
Når vi går bagved er det fordi vi lader børnene selv tage initiativ, og lader dem arbejde ud af en gren, vi ikke selv måske havde set mulig eller relevant (Edlev 2015, s. 68-69)
Sanse dyrene gennem den håndtering vi yder med sneglene. Analog viden og kropslig viden.
Uge 34 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Lotte:
Jeg havde aldrig hørt om afrikanske kæmpesnegle inden vi begyndte at beskæftige os med dem, så selve den viden der er omkring den afrikanske kæmpesnegl var helt ny for mig. Jeg var meget fascineret af at sneglen lagde æg og derigennem kunne følge med i udklæknings fasen og se dem vokse sig større og større.
Derudover er jeg også blevet meget fascineret af, at sneglene er hermafroditter og teknisk set faktisk kan befrugte sig selv.
Som Dewey beskriver det så fint, så lærer man ved at gøre, altså “learning by doing” (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 43) Jeg fik noget katalog viden inden vi anskaffede os sneglene, men efter vi fik sneglene i vores akvarie, blev jeg klogere og fik en bedre forståelse af den katalog viden jeg havde læst mig frem til omkring de afrikanske kæmpesnegle.(Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 60)
Ida:
Idet at naturfaget ikke havde min interesse fra starten af, var det lidt svære for mig at sætte mig ind i selve opgaven. Men jeg tog det som noget positivt, og med øje for at jeg kunne få en masse ny, nyttig viden, og læring om afrikanske kæmpesnegle. Jeg havde aldrig før hørt om afrikanske kæmpe snegle, så jeg vidste ikke rigtigt hvad det var. Men med en masse undersøgelse, fik jeg hurtigt viden om en afrikansk kæmpesnegl er.
Jeg vidste bl.a. ikke at sneglene de måler op til 20 cm i længden. Jeg fik viden omkring, at sneglen trækker sig ind i sit hus, hvis temperaturen er over 30 grader. Afrikanske kæmpesnegles krop består derudover også af 3 dele, som er hovedet, foden og indvoldssækken. Jeg fik især ny viden omkring, hvordan afrikanske kæmpesnegle parrer med hinanden. Sneglen kan nemlig får rigtig mange unger, og cirka i et kuld kan der være op til 200 æg. Kæmpesneglen er derudover en såkaldt hermafrodit, hvilket betyder, at den både er en han og hun på en gang. Det var noget som jeg blev overrasket over, og jeg har fået meget læring ud af.
Katrine: Jeg fandt ud af, at det er muligt for et lige stort sneglepar begge kan blive befrugtet ved parring. At ved en parring mellem en stor og en lille vil den lille fungere som han og den store som hun. Jeg lærte omkring for mange kuld de ligger om året og hvor mange æg der kan komme ud af hvert kuld. Jeg fik observeret gennem de æg som jeg hentede, at de graver deres æg ned. Ligeledes fik jeg observeret ægge klækning, da de æg vi fik lige var klækket weekenden forinden, og der var stadig snegle, som var på vej ud.
Jeg har også lært, hvordan deres miljø skal være, og således også hvordan deres terrarie skal indrettes herefter, så det passer bedst sammen med deres naturlige miljø.
Derudover er jeg blevet klogere på deres anatomi både indre og ydre.
Angående deres føde har jeg lært mere om, hvilke plantematerialer som er mere indholdsrig iforhold næringsudbytte.
Jeg fik også erfaret vigtigheden af at lærer gennem hands on, og learning by doing ( John Dewey)(Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 43), for netop at se sneglenes adfærd.
Jeg lærte omkring deres hus, og hvordan de udvikler sig fra at de er udklækket til at der tilføjes mere og mere skjold; men også at deres hus kan fikse sig selv efter en revne.
Nikolaj: Personligt har jeg lært en del om snegle generelt, men også om de afrikanske kæmpesnegle specifikt. Jeg har fået en katalog vidensbase om sneglens anatomi som fx hus, fod, øjestilk, hvor åndehul og tarmåbning sidder og at de er det samme, kapperand, osv. Om den afrikanske kæmpesnegl specifikt, har jeg lært at det er en af verdens mest invasive sneglearter, at de er født hermafroditter, og de får op imod 200 æg pr kuld og kan få tæt på 6 kuld om året. Derfor er den heller ikke velset i naturen andet end hvor den naturligt optræder, da den virkelig hurtigt kan sprede sig. Den er levedygtig i alt fra tropisk varme til lidt køligerer himmelstrøg.Ydermere har jeg fået tillært mig viden omkring håndtering af dem.
Jeg har også fået en kropslig og dialogisk viden. Inden dyreholdet så jeg snegle som slimede og ulækre. Men nu har jeg, gennem min erfaring med håndteringen af dem og den kataloge viden, fået en ny indgangsvinkel til snegle hvor det ikke falder mig svært at hverken håndtere dem eller “forholde mig eksperimenterende” og derfor syntes de er ganske interessante, frem for “ad og slimet”.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Den afrikanske kæmpesnegl producere mange æg, og derfor også mange unger. Sneglen er en invasiv art, og kan ikke sættes ud i naturen. Derfor ligger der det etiske spørgsmål omkring håndteringen af de mange unger. For det vil være svært at følge med ved videreformidling, da efterspørgslen ikke er stor nok til at kunne følge med. Hvad skal der gøres med dem, hvis man ikke kan få dem afsat?
Kan man evt vælge at spise dem?
Er det okay at holde dyr i fangeskab? Læringspotientiale kontra frihedsberøvelse?
Hvad kan man gøre med sneglene når dyreholdet ophører?
Hvad gør man, hvis en snegl bliver alvorlig skadet eller syg? Behandling eller aflivning?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Gennem vores ønsket placering af dyrehold i fællesrummet giver det anledning til den åbne skole, da det giver eleverne mulighed for selv at iagttage dyrene. Det kan være med til at højne deres viden omkring sneglen, og hvordan den opfører sig. Her kan man selv tage ansvar for sin egen læring, og hvor meget man vælger at engagerer sig i dyreholdet. Det vil sige at der kan være flere forskellige niveauer af deltagelse. Her tager vi udgangspunkt i Rasmus Alenkærs definition af inklusion som er følgende “Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer” (Alenkær, R. 2013 Inklusion).
Et andet perspektiv er den almene dannelse og de spørgsmål der kunne knytte sig dertil. Hvad vil det sige at holde dyr? Her kan man arbejde pædagogisk med emner som:
Ansvar fx rengøring af terrarie, udskiftning af jord,
Sætte sig ind i hvordan man passer dyr → fodder, socialisering, passe og pleje, osv.
Perspektivere det at tage ansvar for et dyr, kan sidestilles med at tage ansvar for eget liv i en grad hvor det passer ind i målgruppen, tage ansvar for sociale relationer, se sig selv som en del af en helhed (samfund)
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
I gruppen har vi haft en oplevelse af, at processen har stået frem som et fælles tredje. Det har været og er stadig en lære process hvor vi samles omkring, udveksling af idéer, skabe nye fælles erfaringer og tage fælles beslutninger. Vi har valgt at terrariet skal stå på skolen for at give lige deltagelsesmuligheder for alle, have et fælles ansvar og deles om opgaven på lige fod. Det har også været en god mulighed for at kunne arbejde med vidensformerne, og se hvordan de fungere i praksis. Vi har arbejdet med at gøre brug af vores andre forløb såsom fx plante hold. Her har vi taget nogle af vores ærter og gulerødder som vi har i højbedene og brugt som fodder til sneglene. Så er der alle de små “stjernestunder” hvor vi kan grine lidt af hinanden når en grænse skal brydes, eller man kommer til at “dumme” sig, de små øjeblikke hvor vi sammen når frem til en forståelse som kun er kommet igennem en fælles indsats.
Litteratur:
Alenkær, R. (2013) Inklusion. Lokaliseret d. 17 August 2020 på: https://www.alenkaer.dk/blog/2015/5/16/inklusion-min-definition
Edlev, Lasse Thomas (2015). Læring og didaktik - Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 3. udgave, 1. oplag
Edlev, Lasse Thomas (2016). Drabets didaktik. Kaskelot, (211).
Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag
Leg og legekultur i dagtilbud. Lokaliseret d.12-08-2020
https://www.ucsyd.dk/forskning/leg-og-legekultur-i-dagtilbud
Kommentarer
Send en kommentar