Gå videre til hovedindholdet

Opstart på mini økosystem

 


Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra.

Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter.

Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i et lukket system, som dette mini økosystem er (Lahn, Thomas. u.å.   Flaskehave - et økosystem)
Det vigtige er at der er den rette H2O balance, for netop at planterne ikke for for meget vand, og derfor ender i forrådnelse. Ligeledes er det også vigtigt, at når indholdet af vand er afbalanceret at økosystemet er forseglet, for netop at kunne sikre at cyklussen bevares.


Lahn, Thomas. u.å.   Flaskehave - et økosystem. Lokaliseret d. 12-08-2020)



Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve me
Send en kommentar
Læs mere

Dyreholdopgave B

Dyrehold opgave B Vi har valgt Afrikanske kæmpesnegle, som skal være vores dyrehold. Den hører ind under kategorien hvirvelløse dyr.  Dens føde består stort set af alle former for plantematerialer, om det så er døde eller levende.  Sneglen har sit store hus, som kan måle 20 cm. Dette hus bruger den til at beskytte sig selv mod rovdyr, hvor den trækker sig helt ind i huset. Den Afrikanske kæmpesnegl bruger derudover også sit hus ved høje temperatur over 30 grader. Her laver sneglen en forsegling, som er lavet af et kalkholdigt sekret, hvilket har til formål ikke at udtørre sneglen ved de høje temperaturer.  Kæmpesneglen er det man kalder for en hermofrodit, hvilket betyder at begreberne “han” og “hun” er lidt mere flydende, hvilket også har betydning på deres videre formering.  Ved parring fungere det sådan, at hvis begge snegle er lige store kan begge blive befrugtet ved parringen. Men hvis størrelsesforskellen er markant forskelligt fungere den store som hun og den lille som han. Den
Send en kommentar
Læs mere

Dyreholdsopgave C

  Uge 33 OPGAVE C Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.  At forholde sig eksperimenterende Ens for alle vores aktiviteter er at vi vil forholde os eksperimenterende. Dvs. at vi vil være observerende og undersøgende. Sammen med børnene vil vi opstille hypoteser og se om vi på forhånd kan forudsige, hvad resultatet vil være. Vil vil forsøge - der hvor det giver mening - at varrierer forsøgsbetingelserne. Planlægningen vil vi som pædagoger stå for inden, men også i nogen grad sammen med børnene. Til sidst vil vi samle op og forsøge at drage konklusioner ud fra resultaterne af de forsøg og aktiviteter vi laver (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 203) Produktive spørgsmål Vil vil gøre brug af produktive spørgsmål for at fordre den eksperimenterende tilgang. Produktive spø
Send en kommentar
Læs mere