Gå videre til hovedindholdet

Skabe nye erfaringer

 

Vi har alle prøvet at så før, men i vores plantehold er der flere forskellige sorter både frø fra pose og fra frugt/grønt, og det skabte nye erfaringer grundet nye sorter.

Vi havde to højbede, et som hovedsagelig var med kartofler - og frø fra tidligere hold, men også et andet som bestod af flere forskellige sorter. Her havde vi som tidligere beskrevet ærter, rødbeder, peberfrugt, ciafrø og gulerødder.


I vores bed med kartofler kommer der på nuværende tidspunkt ikke kartofler op, men andre planter spire frem. Udover ukrudt kom der flere planter op, her blandt andet radisser, som voksede sig kæmpe store.

I det andet bed lærte vi blandt andet, at ærterne havde bedst gro muligheder, hvis det blev bundet op efter vi havde observeret et andet bed med ærter i. Ligeledes lærte vi omkring gulerødder, at hvis de skal have mulighed for at vokse sig store, så skulle der tyndes ud i rækkerne. Her brugte vi specielt vores dialogisk viden, hvor vi delte vores erfaring ved blandt andet disse to sorter. Dette gjorde, at vi gennem den dialogiske kommunikation fik tillært os, hvordan man giver planterne bedre omstændigheder for at vokse sig store( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60). 

  1. kategori: Frø fra vilde planter :  Tjørn, Egern, Hyldebær
  2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder : peberfrugt, æble, advokado(mislykkes), kartofler, 
  3. kategori: Frø fra frøposer: ærter, gulerødder, rødbedder, ciafrø, radisser, basilikum

I den pædagogiske praksis

Vi har i vores dyrehold dyr, som er planteæder, og vi har derfor allerede nu brugt planter fra vores plantehold til at fodre disse dyr med. I den pædagogiske praksis har vores plantehold til formål at være en del af et mindre økosystem, hvor såningen og pasningen af plantehold skal gennem den dialogiske viden være med til  akkommodere og assimilere børnenes viden omkring planternes oprindelse( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60)(Piaget, Jean). Børnene besider evt. en analog viden omkring de sanselige erfaringer, som de forhen har haft gjort sig omkring det at arbejde i jord og med såning. For gennem det nye og ukendte kan barnet assimilere til tidligere erfaringer og koble det sammen. Samtidig kan børn, hvor tidligere erfaringer ikke er nok, akkommodere ved hjælp af den dialogiske viden som deles børnene imellem eller fra den voksne pædagog(Piaget, Jean).


Litareturliste:

Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.

Piaget, Jean. Lokaliseret d.13-08-2020. https://www.paedagogen.dk/shared/files/4f1bdd45e7d4c2549038d809d6cd7772-16657.pdf


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve me

Dyreholdopgave B

Dyrehold opgave B Vi har valgt Afrikanske kæmpesnegle, som skal være vores dyrehold. Den hører ind under kategorien hvirvelløse dyr.  Dens føde består stort set af alle former for plantematerialer, om det så er døde eller levende.  Sneglen har sit store hus, som kan måle 20 cm. Dette hus bruger den til at beskytte sig selv mod rovdyr, hvor den trækker sig helt ind i huset. Den Afrikanske kæmpesnegl bruger derudover også sit hus ved høje temperatur over 30 grader. Her laver sneglen en forsegling, som er lavet af et kalkholdigt sekret, hvilket har til formål ikke at udtørre sneglen ved de høje temperaturer.  Kæmpesneglen er det man kalder for en hermofrodit, hvilket betyder at begreberne “han” og “hun” er lidt mere flydende, hvilket også har betydning på deres videre formering.  Ved parring fungere det sådan, at hvis begge snegle er lige store kan begge blive befrugtet ved parringen. Men hvis størrelsesforskellen er markant forskelligt fungere den store som hun og den lille som han. Den

Dyreholdsopgave C

  Uge 33 OPGAVE C Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.  At forholde sig eksperimenterende Ens for alle vores aktiviteter er at vi vil forholde os eksperimenterende. Dvs. at vi vil være observerende og undersøgende. Sammen med børnene vil vi opstille hypoteser og se om vi på forhånd kan forudsige, hvad resultatet vil være. Vil vil forsøge - der hvor det giver mening - at varrierer forsøgsbetingelserne. Planlægningen vil vi som pædagoger stå for inden, men også i nogen grad sammen med børnene. Til sidst vil vi samle op og forsøge at drage konklusioner ud fra resultaterne af de forsøg og aktiviteter vi laver (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 203) Produktive spørgsmål Vil vil gøre brug af produktive spørgsmål for at fordre den eksperimenterende tilgang. Produktive spø