Gå videre til hovedindholdet

Skabe nye erfaringer

 

Vi har alle prøvet at så før, men i vores plantehold er der flere forskellige sorter både frø fra pose og fra frugt/grønt, og det skabte nye erfaringer grundet nye sorter.

Vi havde to højbede, et som hovedsagelig var med kartofler - og frø fra tidligere hold, men også et andet som bestod af flere forskellige sorter. Her havde vi som tidligere beskrevet ærter, rødbeder, peberfrugt, ciafrø og gulerødder.


I vores bed med kartofler kommer der på nuværende tidspunkt ikke kartofler op, men andre planter spire frem. Udover ukrudt kom der flere planter op, her blandt andet radisser, som voksede sig kæmpe store.

I det andet bed lærte vi blandt andet, at ærterne havde bedst gro muligheder, hvis det blev bundet op efter vi havde observeret et andet bed med ærter i. Ligeledes lærte vi omkring gulerødder, at hvis de skal have mulighed for at vokse sig store, så skulle der tyndes ud i rækkerne. Her brugte vi specielt vores dialogisk viden, hvor vi delte vores erfaring ved blandt andet disse to sorter. Dette gjorde, at vi gennem den dialogiske kommunikation fik tillært os, hvordan man giver planterne bedre omstændigheder for at vokse sig store( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60). 

  1. kategori: Frø fra vilde planter :  Tjørn, Egern, Hyldebær
  2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder : peberfrugt, æble, advokado(mislykkes), kartofler, 
  3. kategori: Frø fra frøposer: ærter, gulerødder, rødbedder, ciafrø, radisser, basilikum

I den pædagogiske praksis

Vi har i vores dyrehold dyr, som er planteæder, og vi har derfor allerede nu brugt planter fra vores plantehold til at fodre disse dyr med. I den pædagogiske praksis har vores plantehold til formål at være en del af et mindre økosystem, hvor såningen og pasningen af plantehold skal gennem den dialogiske viden være med til  akkommodere og assimilere børnenes viden omkring planternes oprindelse( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60)(Piaget, Jean). Børnene besider evt. en analog viden omkring de sanselige erfaringer, som de forhen har haft gjort sig omkring det at arbejde i jord og med såning. For gennem det nye og ukendte kan barnet assimilere til tidligere erfaringer og koble det sammen. Samtidig kan børn, hvor tidligere erfaringer ikke er nok, akkommodere ved hjælp af den dialogiske viden som deles børnene imellem eller fra den voksne pædagog(Piaget, Jean).


Litareturliste:

Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.

Piaget, Jean. Lokaliseret d.13-08-2020. https://www.paedagogen.dk/shared/files/4f1bdd45e7d4c2549038d809d6cd7772-16657.pdf


Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Udviklingsprojekt/Praksisafprøvning 1. opgave

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning  1. opgave   1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. Problemstilling Gennem vores udviklingsprojekt vil vi forsøge at udvikle børnenes naturligfaglige dannelse gennem brug af naturen og samtidig skabe vedvarende formidling og brug af naturen. Ved at understøtte pædagogernes viden samt deres arbejdsmetoder, vil vi dertil tilføje relevante metoder, som skal danne udvikling af den naturfaglige dannelse, således at det bliver en varig implementering og udvikling. Vi vil formidle omkring den nærliggende natur og hvordan man kan bruge den i madlavning. Vi ønsker ligeledes at give en “jord til bord” “Fra æ hav til æ mav” forståelse. Gennem denne forståelse ønsker vi at danne børnene naturfagligt og derigennem give en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur. Derfor vil ...
Send en kommentar
Læs mere

Planteholdsopgave - studiegruppe 1.

I dag har vi været i gang med vores planteholdsopgave. Billeder kommer herunder - god fornøjelse med at kigge og læse :-)  Her har vi været i gang med at finde grus, til at plante æbler. man bruger gruset, fordi der ikke er noget organisk dernede som kan rådne. Gruset skal være fugtigt, og skal være i køleskabet i cirka 3 mdr. Det er nu gjort klar, og det skal nu stå i køleskabet i cirka 3 måneder, før at man kan se at det begynder at spire.  Her ser du plantning af peberfrugter. Med peberfrugter er det vigtigt, at der mindst er 20 grader varmt, der hvor man sår dem. Det klima vi har i Danmark, kan man ikke garantere at der er 20 grader varmt hverdag, så det betyder at du nok skal lade dem stå indenfor. Vi har i studiegruppen valgt, at plante dem i plantekasse. Men du vil sagtens kunne plante dem i et drivhus, i en potte eller lign.  Vores 3. planteforsøg er et forsøg med sort basilikum.  Basilikum er en enårig urt fra Læbeblomst-familien som også indeholder timian, ...
4 kommentarer
Læs mere

Vilde frø

  Vi var sammen ude ved Varnæs Vig, hvor vi gik på jagt efter vilde fra. Her fandt vi blandt andet denne sø, som er på Lottes svigerforældres grund, hvor Nikolaj ville undersøge om der evt. var fisk i søen. Der var mange vandplanter, og det ville derfor være svært at fiske, måske var der mulighed for at fange mindre fisk som fx. skaller. Vi fandt flere forskellige vilde frø på vores tur, som ses nedenfor. Tjørn Hylde bær Egern Ukendt: indtil videre kan denne sort ikke artsbestemmes. Flere af de vilde frø vi fandt var stadig friske og manglede at blive lagt til tørring. Her fandt vi blandt andet også valmue, men de var stadig friske, og ikke blevet til de sorte frø. Derudover  var der også vilde brombær, som kunne laves til frø.
Send en kommentar
Læs mere