Gå videre til hovedindholdet

Skabe nye erfaringer

 

Vi har alle prøvet at så før, men i vores plantehold er der flere forskellige sorter både frø fra pose og fra frugt/grønt, og det skabte nye erfaringer grundet nye sorter.

Vi havde to højbede, et som hovedsagelig var med kartofler - og frø fra tidligere hold, men også et andet som bestod af flere forskellige sorter. Her havde vi som tidligere beskrevet ærter, rødbeder, peberfrugt, ciafrø og gulerødder.


I vores bed med kartofler kommer der på nuværende tidspunkt ikke kartofler op, men andre planter spire frem. Udover ukrudt kom der flere planter op, her blandt andet radisser, som voksede sig kæmpe store.

I det andet bed lærte vi blandt andet, at ærterne havde bedst gro muligheder, hvis det blev bundet op efter vi havde observeret et andet bed med ærter i. Ligeledes lærte vi omkring gulerødder, at hvis de skal have mulighed for at vokse sig store, så skulle der tyndes ud i rækkerne. Her brugte vi specielt vores dialogisk viden, hvor vi delte vores erfaring ved blandt andet disse to sorter. Dette gjorde, at vi gennem den dialogiske kommunikation fik tillært os, hvordan man giver planterne bedre omstændigheder for at vokse sig store( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60). 

  1. kategori: Frø fra vilde planter :  Tjørn, Egern, Hyldebær
  2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder : peberfrugt, æble, advokado(mislykkes), kartofler, 
  3. kategori: Frø fra frøposer: ærter, gulerødder, rødbedder, ciafrø, radisser, basilikum

I den pædagogiske praksis

Vi har i vores dyrehold dyr, som er planteæder, og vi har derfor allerede nu brugt planter fra vores plantehold til at fodre disse dyr med. I den pædagogiske praksis har vores plantehold til formål at være en del af et mindre økosystem, hvor såningen og pasningen af plantehold skal gennem den dialogiske viden være med til  akkommodere og assimilere børnenes viden omkring planternes oprindelse( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60)(Piaget, Jean). Børnene besider evt. en analog viden omkring de sanselige erfaringer, som de forhen har haft gjort sig omkring det at arbejde i jord og med såning. For gennem det nye og ukendte kan barnet assimilere til tidligere erfaringer og koble det sammen. Samtidig kan børn, hvor tidligere erfaringer ikke er nok, akkommodere ved hjælp af den dialogiske viden som deles børnene imellem eller fra den voksne pædagog(Piaget, Jean).


Litareturliste:

Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.

Piaget, Jean. Lokaliseret d.13-08-2020. https://www.paedagogen.dk/shared/files/4f1bdd45e7d4c2549038d809d6cd7772-16657.pdf


Etiketter

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Opstart på mini økosystem

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i...
1 kommentar
Læs mere

Sommerfugle fælder

For at undersøge vores biotops  besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15).   Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op.  Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfug...
1 kommentar
Læs mere

Planteholdsopgave - studiegruppe 1.

I dag har vi været i gang med vores planteholdsopgave. Billeder kommer herunder - god fornøjelse med at kigge og læse :-)  Her har vi været i gang med at finde grus, til at plante æbler. man bruger gruset, fordi der ikke er noget organisk dernede som kan rådne. Gruset skal være fugtigt, og skal være i køleskabet i cirka 3 mdr. Det er nu gjort klar, og det skal nu stå i køleskabet i cirka 3 måneder, før at man kan se at det begynder at spire.  Her ser du plantning af peberfrugter. Med peberfrugter er det vigtigt, at der mindst er 20 grader varmt, der hvor man sår dem. Det klima vi har i Danmark, kan man ikke garantere at der er 20 grader varmt hverdag, så det betyder at du nok skal lade dem stå indenfor. Vi har i studiegruppen valgt, at plante dem i plantekasse. Men du vil sagtens kunne plante dem i et drivhus, i en potte eller lign.  Vores 3. planteforsøg er et forsøg med sort basilikum.  Basilikum er en enårig urt fra Læbeblomst-familien som også indeholder timian, ...
4 kommentarer
Læs mere