Gå videre til hovedindholdet

Skabe nye erfaringer

 

Vi har alle prøvet at så før, men i vores plantehold er der flere forskellige sorter både frø fra pose og fra frugt/grønt, og det skabte nye erfaringer grundet nye sorter.

Vi havde to højbede, et som hovedsagelig var med kartofler - og frø fra tidligere hold, men også et andet som bestod af flere forskellige sorter. Her havde vi som tidligere beskrevet ærter, rødbeder, peberfrugt, ciafrø og gulerødder.


I vores bed med kartofler kommer der på nuværende tidspunkt ikke kartofler op, men andre planter spire frem. Udover ukrudt kom der flere planter op, her blandt andet radisser, som voksede sig kæmpe store.

I det andet bed lærte vi blandt andet, at ærterne havde bedst gro muligheder, hvis det blev bundet op efter vi havde observeret et andet bed med ærter i. Ligeledes lærte vi omkring gulerødder, at hvis de skal have mulighed for at vokse sig store, så skulle der tyndes ud i rækkerne. Her brugte vi specielt vores dialogisk viden, hvor vi delte vores erfaring ved blandt andet disse to sorter. Dette gjorde, at vi gennem den dialogiske kommunikation fik tillært os, hvordan man giver planterne bedre omstændigheder for at vokse sig store( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60). 

  1. kategori: Frø fra vilde planter :  Tjørn, Egern, Hyldebær
  2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder : peberfrugt, æble, advokado(mislykkes), kartofler, 
  3. kategori: Frø fra frøposer: ærter, gulerødder, rødbedder, ciafrø, radisser, basilikum

I den pædagogiske praksis

Vi har i vores dyrehold dyr, som er planteæder, og vi har derfor allerede nu brugt planter fra vores plantehold til at fodre disse dyr med. I den pædagogiske praksis har vores plantehold til formål at være en del af et mindre økosystem, hvor såningen og pasningen af plantehold skal gennem den dialogiske viden være med til  akkommodere og assimilere børnenes viden omkring planternes oprindelse( Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. s. 60)(Piaget, Jean). Børnene besider evt. en analog viden omkring de sanselige erfaringer, som de forhen har haft gjort sig omkring det at arbejde i jord og med såning. For gennem det nye og ukendte kan barnet assimilere til tidligere erfaringer og koble det sammen. Samtidig kan børn, hvor tidligere erfaringer ikke er nok, akkommodere ved hjælp af den dialogiske viden som deles børnene imellem eller fra den voksne pædagog(Piaget, Jean).


Litareturliste:

Ejbye-Ernst, Niels og Stokholm, Dorte. 2015. Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag.

Piaget, Jean. Lokaliseret d.13-08-2020. https://www.paedagogen.dk/shared/files/4f1bdd45e7d4c2549038d809d6cd7772-16657.pdf


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Afrikanske kæmpesnegle

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til ...

Besøg fra nygade børnehave - Pandebrød og marmelade med brandenæller.

Så fik vi gennemført vores forløb omkring brændenælder da Nygade Børnehave var på besøg på Campus. Vi startede ud med at hilse pænt goddag på alle børn, hvor efter vi fik tildelt en gruppe med 3 børn, 2 piger og 1 dreng. Vi startede ud med en navneleg og kort snak omkring brændenælder imens vi gik ned til parkeringspladsen hvor vi skulle finde dem. Vi snakkede om brændenældernes egenskaber på godt og ondt og ens for alle børn var at deres viden gik på at det brænder. Vi viste dem hvordan man kan tage fat i brændenælder uden at brænde sig. Alle børn var med og nysgerrige på dette og alle havde også fat i brændenælderne mere eller mindre uden at brænde sig. Vi fik samlet en god stak sammen og gik derefter tilbage til vores "base" hvor vi kiggede lidt på dem igennem et lup og havde en dialog ved hjælp at produktive spørgsmål såsom: Kan i mærke om det brænder? Hvad kan i se? osv. Vi kom også til at stille lukkede spørgsmåpl som de kun kunne svarer ja og nej til hvilket gjorde det...

Dyreholdopgave - Opgave A

Ud fra litteraturen vi har læst til denne undervisning, er det tydeligt at børnenes form for læring er blevet anderledes. Læring kan i dag mere komme igennem en IPAD, frem for at komme udenfor i naturen. Derfor vil det være oplagt for os i denne opgave, at bruge hænderne mere end internettet. Læring sker ved at være i samspil med andre.  Uge 26 OPGAVE A Mål for dyreholdet 1. Vælg en bruger/borgergruppe: I studiegruppen har vi aftalt, at have en målgruppe som er indenfor SFP. Helt specifikt 3 klasse. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. 2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? Akkumuleret og assimileret viden omkring det valgte dyrehold(Piaget). Fange deres interesse, skabe en meningsfuldhed omkring hold af dyr. Skabe positive oplevelser, både små som store, der vil rykke på længere sigt. For at have et fundament for en senere forståelse for naturen, samt handlekompetencer i naturen skal...