Studiegruppe 1 VK5

 Enspænder bi hotel Vi har i vores gruppe - for at øge biodiversiteten en smule her på Campus - valgt at bygge et bi hotel til enspænderbier. En spænder bi er en bi som ikke lever i kolonier som vi kender det fra bikuber og bistader. De kommer ud af deres redeskjul om foråret, for at lade sig befrugte og så søger mod snævre gange for at lægge deres æg. Bierne er ret intelligente, forstået på den måde, at de lægger de æg som klækker sidst, som de første og som også er dem som vil komme til at ligge inderst.  Hvordan kan en bi så være med til at øge biodiversiteten? Bierne indgår som en del af økosystemet hvor de bl.a. er med til at bestøve blomster og planter når de er ude og søge efter nektar.  Bierne udgør også et fødegrundlag i sig selv for fx. fugle Bierne er i sig selv en del af biodiversiteten og er ved sin tilstedeværelse med til at øge mangfoldigheden. Vi har igennem konstruktionen fået os noget katalog viden og kropsligviden både i forbindelse med bierne men også ...

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til ...

 Katrine fik gennem sin datters børnehave skaffet afrikanske kæmpesnegle unger, som lige var knækket i den forgangende weekend. Der var enkelte æg, som vi håber på klækker inden for kommende fremtid. Her ses et æg, hvor en af sneglene er kommet ud af. Vi valgte et sætter ungerne ned i glas, med fugtig jord sammen med grønt. Dette havde til formål, at vi kunne observere på tættere hold, men at hvis vi senere hen skulle udskifte bundlaget, at vi sikre os, at sneglene ikke forsvinder ved rengøringen. Vi borede lufthuller i låget, for at ungerne fik luft. Efter kort observation så vi, at de udklækkede unger gravede sig ned, for at få mere fugt. Vi har bestilt større snegle, som vi vil sætte ud i vores terrarium. 

For at undersøge vores biotops  besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15).   Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op.  Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfug...

Vi fandt tre små larver. Larverne lægger inde i de tre brændenælde blade som er placeret nederest i vattet.  Larverne var små sorte larver, som havde mange stikke lignende ben.  Desværre var det kun den ene larve som blev til noget. Her kan i se, at larven er begyndt at spise af brændnælde bladene og har efterladt sig afføringen (Det er de små sorte kugler)  Efter nogle dage, havde larven spist alle brændenælde bladene.  Her er larven efter at have spist alle bladene på brændenælderne.  Nu har larven puppet sig. Efter ca 14 dage kom  sommerfuglen ud af sin puppe :-)  Her er puppen efter at sommerfuglen er kommet ud. 

Tirsdag d. 4 august, skulle vi på skolen partere og tilberede en fasan. Vi startede med at snakke om selve fasanen, i forhold til hvad der kendetegner en fasan og hvad den har af ligheder med andre fuglearter.  Vi fandt en bar plat i nakken på de to fasaner i kiggede på. De andres fasaner havde ikke denne bare plet. Fasanens endetarm Dette er en han fasan Kendetegnet ved en han fasan: Han fasanen har mange farverige fjer og dens hoved har flere farver.  Dette er en hun fasan Kendetegnet ved en hun fasan: Hun fasanen har mange brunlige fjer og er meget kamuflerende at se på. Her har vi parteret vores fasan og den er klar til at blive tilberedt. Den færdige ret Fasan med druesovs og kartoffelmos. 

Dyrehold opgave B Vi har valgt Afrikanske kæmpesnegle, som skal være vores dyrehold. Den hører ind under kategorien hvirvelløse dyr.  Dens føde består stort set af alle former for plantematerialer, om det så er døde eller levende.  Sneglen har sit store hus, som kan måle 20 cm. Dette hus bruger den til at beskytte sig selv mod rovdyr, hvor den trækker sig helt ind i huset. Den Afrikanske kæmpesnegl bruger derudover også sit hus ved høje temperatur over 30 grader. Her laver sneglen en forsegling, som er lavet af et kalkholdigt sekret, hvilket har til formål ikke at udtørre sneglen ved de høje temperaturer.  Kæmpesneglen er det man kalder for en hermofrodit, hvilket betyder at begreberne “han” og “hun” er lidt mere flydende, hvilket også har betydning på deres videre formering.  Ved parring fungere det sådan, at hvis begge snegle er lige store kan begge blive befrugtet ved parringen. Men hvis størrelsesforskellen er markant forskelligt fungere den store som hun og den ...