Studiegruppe 1 VK5

 I dag gik turen ud til vores biotop. 😀😛 Formålet med turen ud til biotopen, var at kigge til vores bi fælder. Da jeg kom derud, var der bier omring den ene af bi fælderen. De sad længe derpå, inden de fløj videre. Der var flere rundt ved hver bi fælde som var sat op.  Som billedet viser, så sidder der en bi på. Zoom gerne ind på billedet, hvis det ikke er synligt.  Det var en søndag formiddag ved biotopen. God søndag 😊

  Vi har alle prøvet at så før, men i vores plantehold er der flere forskellige sorter både frø fra pose og fra frugt/grønt, og det skabte nye erfaringer grundet nye sorter. Vi havde to højbede, et som hovedsagelig var med kartofler - og frø fra tidligere hold, men også et andet som bestod af flere forskellige sorter. Her havde vi som tidligere beskrevet ærter, rødbeder, peberfrugt, ciafrø og gulerødder. I vores bed med kartofler kommer der på nuværende tidspunkt ikke kartofler op, men andre planter spire frem. Udover ukrudt kom der flere planter op, her blandt andet radisser, som voksede sig kæmpe store. I det andet bed lærte vi blandt andet, at ærterne havde bedst gro muligheder, hvis det blev bundet op efter vi havde observeret et andet bed med ærter i. Ligeledes lærte vi omkring gulerødder, at hvis de skal have mulighed for at vokse sig store, så skulle der tyndes ud i rækkerne. Her brugte vi specielt vores dialogisk viden, hvor vi delte vores erfaring ved blandt andet disse to sor

  Vi var sammen ude ved Varnæs Vig, hvor vi gik på jagt efter vilde fra. Her fandt vi blandt andet denne sø, som er på Lottes svigerforældres grund, hvor Nikolaj ville undersøge om der evt. var fisk i søen. Der var mange vandplanter, og det ville derfor være svært at fiske, måske var der mulighed for at fange mindre fisk som fx. skaller. Vi fandt flere forskellige vilde frø på vores tur, som ses nedenfor. Tjørn Hylde bær Egern Ukendt: indtil videre kan denne sort ikke artsbestemmes. Flere af de vilde frø vi fandt var stadig friske og manglede at blive lagt til tørring. Her fandt vi blandt andet også valmue, men de var stadig friske, og ikke blevet til de sorte frø. Derudover  var der også vilde brombær, som kunne laves til frø.

  Uge 34 OPGAVE D Dokumentation og formidling 13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? Vi vil formidle udviklingen af dyreholdet ved at tage billeder, evt video’er samt beskrivelse på vores blog. Vi vil i slutningen af vores aktivitet lave “tip en XX’ner”, som bl.a. kan vise om noget af den viden vi har forsøgt at formidle, er lykkedes os på en måde så de kan genkalde det. Det skal foregå i fællesskab, så vi sikre os, at hver elev har forstået spørgsmålet, og at det ikke bliver gjort til en konkurrence, da elevernes kognitive funktionsniveau kan svinge fra person til person. Samtidig vil vi forsøge at tage billeder, hvis tilladelse gives, af elevens håndtering af sneglene og vise hvordan de reagerer på dette. Vi vil løbende forsøge at stilladserer deres viden ved at stille produktive spørgsmål i forbindelse med sneglene i øjeblikket hvor dette er aktuelt.   14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark,

  Uge 33 OPGAVE C Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.  At forholde sig eksperimenterende Ens for alle vores aktiviteter er at vi vil forholde os eksperimenterende. Dvs. at vi vil være observerende og undersøgende. Sammen med børnene vil vi opstille hypoteser og se om vi på forhånd kan forudsige, hvad resultatet vil være. Vil vil forsøge - der hvor det giver mening - at varrierer forsøgsbetingelserne. Planlægningen vil vi som pædagoger stå for inden, men også i nogen grad sammen med børnene. Til sidst vil vi samle op og forsøge at drage konklusioner ud fra resultaterne af de forsøg og aktiviteter vi laver (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s. 203) Produktive spørgsmål Vil vil gøre brug af produktive spørgsmål for at fordre den eksperimenterende tilgang. Produktive spø

  Under vores forløb med afprøvning af installationer til øgning af biodievristeten, begyndte vi også at lave et mini økosystem indeni en vinballon. Vinballonen havde førhen blevet brugt til samme formål, men er gået til. Derfor valgte vi at ligge en lag muldjord hen over, da vinballonen indeholder de rette elementer til at kunne lave cyklussen af H2O.  Jorden blev tilføjet via en rullet avis, hvor jorden blev tilføjet ovenfra. Ida(underviser) havde få stueplanter med, hvor vi brugte to med gode rødder. De blev gravet ned i muldjorden med en gaffel, som var spændt fast til en gren. Katrine vil forsøge at fine et skud fra en pilea, og få plantet ned til de to nuværende planter. Formålet med dette økosystem er at observere den cyklus af H2O, men også fotosyntesen.  Dette kan observeres ved at se udviklingen hos planterne. Der skal være en balance mellem planterne og nedbryderne (bakterierene). Det er et konkret eksempel på, hvordan H2O, O2, C2O og næringssalte bevæger sig i et lukket sys

 Enspænder bi hotel Vi har i vores gruppe - for at øge biodiversiteten en smule her på Campus - valgt at bygge et bi hotel til enspænderbier. En spænder bi er en bi som ikke lever i kolonier som vi kender det fra bikuber og bistader. De kommer ud af deres redeskjul om foråret, for at lade sig befrugte og så søger mod snævre gange for at lægge deres æg. Bierne er ret intelligente, forstået på den måde, at de lægger de æg som klækker sidst, som de første og som også er dem som vil komme til at ligge inderst.  Hvordan kan en bi så være med til at øge biodiversiteten? Bierne indgår som en del af økosystemet hvor de bl.a. er med til at bestøve blomster og planter når de er ude og søge efter nektar.  Bierne udgør også et fødegrundlag i sig selv for fx. fugle Bierne er i sig selv en del af biodiversiteten og er ved sin tilstedeværelse med til at øge mangfoldigheden. Vi har igennem konstruktionen fået os noget katalog viden og kropsligviden både i forbindelse med bierne men også med konstrukti

  Vi havde efter lidt besvær fundet tre fine afrikanske snegle, som blev sendt med posten. De ankom d. 11/08 hjemme hos Katrine, og kom ud i deres terrarium dagen efter.  De tre snegle kom i tre forskellige plastikkasser, for at beskytte dem under transporten.  Vi havde startet med at finde sten fra ude området og fra vores biotop, men efter nærmere læsning omkring sneglene, mente vi at risikoen for at de vil falde ned og derved slå deres hus, var for stor. Derfor valgte vi at tage stenene op igen. De vi havde sat dem ned terraritet fugtede vi sneglene og jorden med en forstøver, der indeholdte postevand. Vi fik udover æblet også givet den rester fra gulerødder og ærter fra vores plantehold. Den afrikanske kæmpesnegl er en af verdens største snegle. Sneglehuset måler op til 20 cm i længden og beskytter sneglens bløde krop. Den afrikanske kæmpesnegl er et nattedyr og vil derfor, som oftest komme frem fra sit skjul når det bliver mørkt. Sneglehuset hjælper også sneglen til at overleve me

 Katrine fik gennem sin datters børnehave skaffet afrikanske kæmpesnegle unger, som lige var knækket i den forgangende weekend. Der var enkelte æg, som vi håber på klækker inden for kommende fremtid. Her ses et æg, hvor en af sneglene er kommet ud af. Vi valgte et sætter ungerne ned i glas, med fugtig jord sammen med grønt. Dette havde til formål, at vi kunne observere på tættere hold, men at hvis vi senere hen skulle udskifte bundlaget, at vi sikre os, at sneglene ikke forsvinder ved rengøringen. Vi borede lufthuller i låget, for at ungerne fik luft. Efter kort observation så vi, at de udklækkede unger gravede sig ned, for at få mere fugt. Vi har bestilt større snegle, som vi vil sætte ud i vores terrarium. 

For at undersøge vores biotops  besøg af sommerfugle valgte vi at sætte sommerfuglefælder op. Vi fandt en opskrift i De små dyrs verden om ses herunder(Sunesen, Jacob. 2013. s. 15).   Vi valgte at putte rød frugtfarve i vattet, for at få dem til at ligne en blomst mest muligt. I væsken blev der blandet flormelis, honning og lunken vand sammen, hvor vattet blev tilføjet i. For holde på væsken og vattet brugte vi små plastik glas, hvor vi borede huller i, for at kunne hænge dem op. Vi tog glassene med sammen med vore sukkerblanding med ud til vores biotop, for at hænge fælderne op forskellige steder på biotopets strækning. Vi fik bundet røde snore i vores glas, så det matchede vattets/"blomstens" farve. Vattet blev sat ned i glasset, hvor der stak to folder udover kanten, samtidig med at der var saft i bunden, således at vattet kunne suge det op.  Vi fik hængt 5 fælder op på vores biotop. Vi vil forsøge at iagttage vores fælder, og se om det lykkes os at tiltrække sommerfugle.